Stiktrøje massakren

Nogle gange sker det, at jeg får en idé der virker utrolig godt mens den er oppe i mit hoved, men som når den kommer ud, viser sig at være helt forfærdeligt. Eftersom jeg har lovet mig selv, at jeg vil fortælle om alle mine zero waste eksperimenter, både om alt det der lykkes, men også om det der bestemt ikke lykkes, må jeg holde mig selv op på løftet og fortælle om da jeg uforvarende kom til at lave en massakre på en sagesløs striktrøje.

Sagen er den, at jeg sidste år strikkede en trøje, der blev så fin, at jeg fik lyst til at lave en ekstra. Jeg slapper af, når jeg sidder med mit strikketøj, og kunne i øvrigt godt bruge en trøje mere til den kommende vinter. Det eneste jeg ikke var så vild med, er at garn til strikning koster en mindre formue – især, hvis det skal være økologisk og bæredygtigt. Som den opfindsomme zero waster jeg er, gik jeg derfor på jagt i genbrug efter en striktrøje med pænt garn, som jeg kunne trevle op og bruge til at strikke en nye trøje af. “Hvor svært kan det være?” tænkte jeg. MEGET svært, viser det sig. Faktisk så svært, at da jeg endeligt fandt en trøje, hvor garnet stadig var i pæn stand, måtte opgive ævred, efter at have brugt næsten 1,5 time på at få skilt den ad i kanterne, så jeg kunne trevle den op.

Nu sidder jeg så tilbage med en komplet massakreret striktrøje, en masse fnuller ud over hele lejligheden og lettere røde ører. Men da jeg ikke vil smide det forulykkede projekt ud, har jeg tilføjet resterne af trøjen til den pose med tøj, som jeg er igang med at samle sammen til H&M’s genanvendelsesprogram. Så kommer der trods alt lidt ud af mit fejlslagne projekt. Det eneste, der er tilbage at sige, er: DONT TRY THIS AT HOME!

 

 

 

Reklamer

Zero waste og økonomi

Det er ved at være længe siden jeg har fortalt om min økonomi. Det skyldes, at mit primære fokus har ligget andre steder. Mens jeg har taget flere og flere skridt på vejen mod at leve zero waste og et mere minimalistisk og simpelt liv, har min økonomi naturligt også ændret sig. Ikke drastisk fra den ene dag til den anden, men i små dryp, som har været svære at spotte, når man står midt i det hele, men som nu, når jeg kigger tilbage over det sidste års tid.

Ændrede madvaner

En af de store ting, der har ændret sig er, at jeg køber mad ind på en anden måde end tidligere. Hvor jeg tidligere ofte måtte smide mad ud, fordi det var blevet for gammelt, er jeg nu begyndt at købe væsentligt mindre mængder mad, men af bedre kvalitet.

I stedet for at købe forproduceret mad, køber jeg nu i højere grad gode, økologiske råvarer. Jeg prioriterer at frugt og grøntsager skal være økologisk, og undgår f.eks. smøreoste, færdigretter, og har ubevidst skåret en del ned på hvor meget kød jeg spiser. Jeg er ikke blevet vegetar, men efterhånden som grøntsagerne er begyndt at fylde mere i min madlavning, er kødet langsomt begyndt at fylde mindre. Samlet set bruger jeg lidt færre penge på madindkøb end tidligere.

Tøjindkøb

Jeg har aldrig set mig selv som en type, der købte meget tøj, men sidste forår jeg besluttede mig alligevel for at tage the Nordrobe challenge. På tre uger gennemgik jeg hele min garderobe, og blev jeg meget mere bevidst om, hvilket tøj, der klæder mig. Jeg fandt ud af, at selvom jeg ikke så ofte køber nyt tøj, så var jeg rigtig god til at gemme alt mit gamle tøj. Derfor var min garderobe alligevel ret stor, men det føltes aldrig som om jeg havde noget pænt og rart tøj at have på.

Efter forløbet gennemgik jeg mit tøj og endte med at sende omtrent halvdelen af mit tøj på genbrug eller sælge det. I dag undersøger jeg i langt højere grad, hvad jeg mangler i min garderobe og venter tålmodigt på at det kommer på tilbud eller jeg kan finde det i en genbrug. Jeg forsøger at købe tøj i bedre kvalitet, så det holder længere. Et kæmpestort TAK til Trine og Thea, der står bag Nordrobe, for at give mig redskaber til at klæde mig bedre og spare mange penge på hovedløse tøjindkøb.

Skønhedsprodukter

Det har faktisk overrasket mig, hvor mange penge der har været at hente på at stoppe med at købe skønhedsprodukter. Jeg har slet ikke anset mig selv, som en type, der købte mange plejeprodukter – men det har vist sig at jeg har brugt væsentligt flere penge på det, end jeg forestillede mig. Jeg er begyndt at lave min egen tandpasta, hårspray, deodorant, bodyscrub og meget mere. Samtidig bruger jeg genanvendelige vatrondeller, så jeg producerer stort set ikke skrald fra skønhedsprodukter længere, hvilket også er et stort plus.

Men hvor forsvinder mine penge så hen?

Selvom jeg sparer en del, føles det ikke nødvendigvis som om jeg har flere penge mellem hænderne hver måned. På mange måder er det godt, for jeg kan sagtens kan finde ud af at bruge alle de penge jeg har til rådighed. Heldigvis har det været muligt, at tage meget i opløbet, og kanalisere de besparede penge andre fornuftige steder hen i stedet. En af de ting, jeg bruger ekstra penge på i dag, er på afvikling af min SU-gæld.

Derudover bruger jeg penge på rejser og oplevelser. Det giver mig ikke livsværdi at eje ting, men oplevelser er med til at berige mig på talrige måder. Derfor er det en stor værdi for mig at kunne rejse så tit som muligt. I efteråret var jeg en hel måned i Australien, og hver gang jeg er ude og se verden, kommer jeg hjem med en ny appetit på livet og min hverdag. Selvom jeg gerne vil afbetale min gæld hurtigt, er det en prioritet for mig at gøre det, så der er plads til at rejse og se nye steder.

Overordnet set er jeg glad for, hvor min økonomi er i dag. Jeg sparer sammen til at kunne rejse igen, men det bliver nok ikke til en stor rejse i 2017. Jeg glæder mig til, og drømmer om, den dag SU-gælden er væk, men jeg har ikke tænkt mig at leve på en sten, for at pace det igennem på ultrakort tid. Det er vigtigere for mig, at jeg lever et liv efter mine værdier, mens jeg arbejder frem mod at blive gældsfri.

 

At skille sig af med sine ejendele – part II

Når det bliver forår, og solen begynder at skinne lidt mere ind ad vinduerne i min lejlighed, er det som om jeg bliver mere klar over, hvor mange ting jeg ejer. Så snart sollyset falder på bogreolen, tøjstativet og alle de andre ting jeg ejer, bliver jeg pinligt bevidst om, at jeg omgiver mig med utroligt mange ting, som jeg ikke benytter mig af.

Jeg er derfor igen i år begyndt at rydde op og sortere i min lejlighed. En fordel ved mit oprydningsflip er, at jeg automatisk kommer længere i min 2015 challenge, som jeg tidligere har fortalt om. Det er som om, at for hver kasse med ting, jeg kan skille mig af med, jo lettere bliver den vægt, der hviler på mine skuldre. En af de ting, der har gjort det særligt sjov med oprydningen i år, er at jeg har forsøgt at tage oprydningen til et nyt niveau, og sælge nogle af de ting, som jeg ikke længere ønsker at eje.


Jeg har tidligere oplevet det svært at få solgt noget, men har givet det et forsøg igen på Den blå avis. Om det er fordi jeg har gjort mere ud af annoncerne end tidligere, eller om jeg bare har været mere heldig ved jeg ikke, men i hvert fald har jeg i løbet af de første 14 dage fået solgt for over 500kr, hvilket er langt over, hvad jeg havde turdet forvente.

Det kræver selvfølgeligt lidt arbejde, og det tager noget tid at få sendt pakkerne og få aftalerne i hus, men samtidig er det rart at se, at jeg faktisk kan tjene lidt på det. Jeg har lovet mig selv at alt, hvad jeg tjener på denne måde skal bruges til at nedbringe min SU-gæld yderligere og på den måde gøre mit liv mere simpelt.

Indtil videre har jeg solgt både en whiskykaraffel, et akvarium, bøger, en kandevase mv, og der er mere undervejs, så mon ikke der bliver en lille sjat penge efterhånden.

Her kan du læse mere om min 2015 challenge

At skille sig af med sine ejendele

I slutningen af 2015 stødte jeg på “the 2015 challenge” – en udfordring, hvor man i løbet af 2015 skulle skille sig af med 2015 ting fra sit hjem. Altså en kreativ måde at konkurrere med sig selv om at rydde op. Selvfølgeligt delte jeg den gode idé med mine to søstre, der syntes at det lød vældig interessant. Taktisk som jeg var, havde jeg selvfølgeligt smugstartet lidt, og var allerede kommet op på imponerende 300 ting, jeg havde smidt ud, sendt til genbrug, solgt eller lign. Alligevel gik der ikke mere end en måned, inden min ene søster stolt fortalte, at hun allerede var på omkring 600 genstande. WHAT! Men hun har selvfølgeligt også mand og to børn – så mon ikke der var røget noget af deres med i jagten.

Nu er det halvandet år siden vi startede på udfordringen. Ingen af os er færdige endnu. Men det gør ikke noget. Faktisk er vi alle tre blevet meget mere fokuserede på, hvordan vi skiller os af med de ting, vi ikke længere ønsker at eje. Da vi i starten kun havde konkurrencen for øje, var det lidt for let at slippe af med ting på nogle meget uhensigtsmæssige måder, ved at dumpe det meste i skraldespanden og aflevere resten på genbrug.

At rydde op miljøvenligt

Der er i min optik kun en meget lille pointe i at skille sig af med overskydende genstande, hvis de alligevel bare ender med at blive sendt på lossepladsen. Det har derfor været en stor opgave at finde ud af, hvordan jeg bedst skiller mig af med tingene, så de kan genanvendes på den bedst mulige måde. Derfor har jeg konstant mindst to kasser i min lejlighed, hvor jeg opbevarer de ting, jeg er klar til smide ud, men som jeg endnu ikke har fundet den bedste måde at skille mig af med. En af kasserne er dedikeret til de genstande, der skal til genbrug. Gode, brugte ting, der stadig har masser af brugstid i sig endnu. En anden kasse er til de genstande, som jeg gerne vil gøre et forsøg på at sælge online, inden jeg afleverer dem til genbrug. Endeligt har jeg en pose med tøj, der er så dårligt, at det ikke kan sendes til genbrug. I stedet for at smide det i skraldespanden samler jeg sammen, til jeg har en hel pose. Den afleverer jeg i H&M, hvor de genanvender fibrene i tøjet til at lave nyt tøj af, og som tak for hjælpen giver et gavekort.

Det kan føles som et stort arbejde at skulle sætte sig ind i, hvorvidt en genstand kan genbruges på en anden måde, inden man kan tage afsked med den, men det gør noget vigtigt ved min bevidsthed om, hvad jeg omgiver mig med. Det skal være ordentlig kvalitet, og ikke mindst skal jeg kunne skille mig af med på en miljøvenlig måde, når jeg er færdig med at bruge den.

Hvor længe der går endnu, inden jeg når op til de 2015 genstande, ved jeg ikke, men så længe rejsen får mig til at spekulere mere over, hvad jeg bringer ind i mit hjem i første omgang, er det helt sikkert tiden værd, at forlænge oprydningsrejsen.

Her kan du læse mere om H&M’s Genbrugsprojekt

Lav din egen deodorant

Jeg er sikkert ikke den eneste, der har hørt rygterne for et par år siden om, at der er aluminium i næsten alle deodoranter. Ikke alene har det været mærkeligt at høre, at der tilsyneladende er virkeligt giftige stoffer i de produkter jeg bruger, men samtidig har det været en ren jungle at finde en roll-on, der ikke er aluminium i. Selv Niveas roll-on som jeg hidtil har været rigtig glad for at bruge, viste sig ved en nærmere inspektion også at indeholde problematiske stoffer. Derfor har jeg over de seneste par måneder eksperimenteret med at lave min egen deodorant, så jeg kan være 100% sikker på, at der ikke er skadelige stoffer i det jeg bruger på min hud.

Opskrift

Grundopskriften er den samme. Den består af 2 spsk. kokosolie, 2 spsk. arrowroot pulver og 3 spsk. natron. Faktisk kan du bruge deodoranten kun med grundopskriften, og så får du en udgave, der blot dufter svagt af kokos. Hvis du, ligesom jeg, synes det er rart, at din deodorant dufter en smule, kan du eksperimentere med din egen duftkombination. I så tilfælde, vil jeg anbefale at starte ud med en mindre portion af grundopskriften eller at dele den op i forskellige beholdere og teste duftene i mindre portioner.

Duftkombinationer

Jeg har været igennem flere forskellige variationer af olier, før jeg fandt en duft jeg kunne lide, og som fungerer godt med min hud. Det er ikke sikkert du ender med den samme duftkombination som jeg, og det kan sagtens tage flere forsøg før du bliver tilfreds, men prøv dig frem. Jeg blev anbefalet at bruge lavendel og appelsinolie sammen, hvilket viste sig at være en rigtig dårlig kombination for min hud, da lavendelduften gik meget skarpt igennem, uanset hvor lidt jeg tilsatte. Jeg er i stedet endt på en kombination af appelsinolie og citrusolie. Jeg bruger ikke mere end fire dråber pr. olie, da duften fra olien trænger fint igennem, og jeg i øvrigt ikke ønsker mig en dominerende duft i min deodorant.

Til sidst er det bare at blande alle ingredientserne, og røre til massen bliver ensartet. Herefter fyldes massen det på glas. Da der er kokosolie i, er det en fordel at deodoranten ikke opbevares ved mere end 24 grader, da den ellers bliver flydende.

Hjemmelavet hårspray

thumb_img_1813_1024Jeg har gennem længere tid været træt af, hvor mange dåser, flasker og bøtter jeg smider ud og har derfor spekuleret på, hvordan jeg kan skære ned på den mængde der kommer igennem min husholdning. En af de ting, der særligt har generet mig er mine hårprodukter. Jeg er korthåret og bruger derfor normalt både hårlak og enten hård eller blød voks til at sætte hår med, og derudover har jeg mindst en håndfuld forskellige shampoo, jeg bruger. Det betyder, at jeg kommer igennem relativt mange flaske, bøtter og dåser i løbet af et år, og jeg har derfor som mål, at erstatte alle mine hårprodukter af mere bæredygtige (og helst hjemmelavede) løsninger, efterhånden som jeg får brugt de nuværende op.

Det første jeg løb tør for var hårlakken, og jeg har derfor ledt efter en opskrift på en hjemmelavet hårspray, som jeg ville forsøge mig med, når der ikke var mere tilbage. I juleferien blev der endeligt tid til forsøget, ud fra en simpel opskrift, der kun kræver to citroner, 0,5 l vand og 2 spsk vodka.

Citronerne skæres i skiver og koges ind i vandet på højt blus i 20 minutter. Herefter filtreres citronvandet ad flere omgange til væsken er helt fri for bundfald. Jeg filtrerede det fire gange gennem et teæg med klemmeskaft. Til sidst tilsættes vodkaen for at konservere blandingen. Jeg har i første omgang kun brugt 2 spsk, men vil fordoble antallet næste gang jeg laver en portion, da jeg ikke tror 2 spsk kan konservere blandingen tilstrækkeligt. Herefter hældes hårspray’en på flaske – jeg har genbrugt en gammel sprayflaske med after sun.

Jeg har nu brugt hårspray’en i to uger og synes, at resultatet er ret godt. Det giver et naturligt hold uden at håret bliver stift og klistrer sammen, som normale hårprodukter ellers godt kan gøre. Og endeligt er det rart at vide, at det er 100% naturlige produkter, jeg bruger i mit hår.

 

Tid til et gearskifte

Det er meget lang tid, siden jeg har udgivet noget materiale her på siden. Jeg har haft lyst til at skrive en masse, men timingen har ikke været rigtig, og samtidig har jeg følt, at der var behov for et gearskifte, fordi der er sket et stort gearskifte i mit eget liv.

Over det sidste halve år er jeg blevet meget optaget af den måde, jeg lever på, og hvordan min livsstil påvirker miljøet. Jeg er derfor begyndt at researche og lære så meget som muligt om at leve mere bæredygtigt. En af de strømninger jeg særligt følger er zero waste bevægelsen, hvor folk deler historier, tips og tricks om, hvordan de lever uden at producere skrald. Netop dette er jeg blevet så grebet af, at jeg i øjeblikket er igang med at indarbejde det i mit eget liv.

Jeg har i løbet af det sidste halve år lavet en masse forskellige eksperimenter, som jeg fremover vil dele her på siden, i håbet om at du, lige som jeg selv, vil finde inspiration til at producere mindre skrald og dermed blive bedre til at passe på vores jord!

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad zero waste bevægelsen går ud på, kan du se denne video, der forklarer hvad zero waste er, og hvordan idéen er opstået.