Zero waste og økonomi – part II

For 5 år siden beskrev jeg, hvordan min økonomi havde ændret sig markant, efter at jeg havde begivet mig ud i en hverdag fyldt af minimalistiske principper, aspirationer om at gå zero waste og generelt leve et mere simpelt liv. Den historie kan du læse her. Siden da er der sket utrolig meget, for på det tidspunkt var jeg single, og boede i en 2-værelses lejlighed i Aarhus. Fast forward til i dag, hvor jeg er rigtig godt sat midt i et fantastisk leverpostejsliv med mand, hus og barn. Men hvordan overfører man tankerne om zero waste og økonomisk enkelhed til en hverdag, hvor der er langt mindre overskud til at eksperimentere med tingene?

Måske husker du tilbage i 2018, hvor jeg levede som hardcore zero waster i tre måneder, du kan klikke ind og læse introduktionen og opstarten i marts, eller opfølgningen i april eller maj.

Det ville være helt galimatias at prøve med et så hardcore zero waste eksperiment igen, men jeg har alligevel forsøgt så godt som det var muligt at videreføre principperne jeg lærte under mit eksperiment, og tilpasse dem, til et liv som børnefamilie. Forhåbentligt kommer vi tættere og tættere på et zero waste liv med tiden, men helt i mål er for svært for os nu. Nedenfor kan du læse eksempler på, hvordan zero waste eller måske snarere low waste-rejsen for ud for os i øjeblikket.

Madvaner

I 2018 boede jeg stadig alene i min bylejlighed, og for mig var det ikke et stort problem at skære drastisk ned på kødet i en periode og leve semi-vegansk.

Jeg har giftet mig med en mand, der elsker kød for at sige det mildt, og jeg tror han ville få et hjertestop, hvis jeg nogensinde foreslog, at vi som familie skulle blive vegetarer eller veganer.

Personligt tror jeg ikke på, at det er en god vej, at presse nogen til noget, de dybest set slet ikke har lyst til. Derfor har jeg i stedet gjort mig umage med at respektere hans holdning, men at prøve at arbejde rundt om den på en respektfuld måde. Det betyder at jeg har eksperimenteret med at indføre retter herhjemme, hvor der naturligt ikke er kød i, eller hvor kødet naturligt er en mindre bestanddel, f.eks. suppe, tærter, hjemmelavet pizza og lign.

Derudover har vi lavet en aftale om at vi kun spiser oksekød ved særlige lejligheder, fordi det er den type kød, der udleder mest CO2 (13,9 kg CO2e pr. kg, jf .rapport fra Tænketanken Concito). Derudover spiser vi primært svinekød og kylling, og forsøger at spise mindre mængder, men at vælge bedre kvalitet, når der nu endeligt er et dyr, der har måttet lade livet for vores skyld. Og så har jeg gradvist introduceret ham til flere grøntsager løbende i et tempo han kan være med i.

Og endeligt er vores fokus på at spise mange grøntsager, primært økologiske samt at undgå madspild i det omfang det nu kan lade sig gøre med et lille barn, der den ene dag spiser som en voksen og næste dag kun vil have tre skefulde af sin havregrød. Vi forsøger at bruge madresterne til nye spændende retter, eksempelvis bliver overskudsgrød til små pandekager og vi er ikke blege for at spise rester flere dage i træk i nye varianter, for at undgå at måtte sende noget i skraldespanden.

Tidligere brugte jeg et Bokashi system, hvor jeg komposterede alle madrester, så vi slet ikke benyttede os af madaffaldsspanden i skraldespanden. I øjeblikket har jeg dog lånt den ud til en veninde, der gerne ville teste systemet af hjemme i deres familie før de selv investerer i det, men jeg forestiller mig, at vi i hvert fald i sommerhalvåret vil benytte os kompostspandene herhjemme og bruge de lyn-komposterede madvarer som gødning i haven. Fordelen ved det system er, at det faktisk også kan håndtere kød og mejeriprodukter, hvilket de fleste typer kompost ikke kan.

Tøjindkøb

Både min mand og jeg har ikke brugt særlig mange penge på at købe tøj. Vi har masser af tøj i skabet, som vi er glade for og bruger, og når tøjet er slidt, bliver det nedgraderet til “praktisk tøj,” til når vi går i haven, eller har et bygge- eller maleprojekt. Og når jeg endelig skal ud og købe nyt tøj, så foregår det stort set altid i genbrug, og på en måde, hvor jeg samtidig afleverer noget af det tøj, som jeg ikke længere bruger, så jeg ikke øger den samlede mængde af tøj.

I forhold til vores datter, så har vi tidligt besluttet os for at købe alt det tøj der kan lade sig gøre, brugt. De første tøjstørrelser når ikke at blive slidt nævneværdigt før de er vokset ud af dem, og derfor kan man finde masser af flot og stort set ubrugt babytøj til næsten ingen penge. Vi har forsøgt at være meget moderate og købe så lidt tøj som muligt, og da vi har fået foræret en del babytøj, er det begrænset, hvor mange penge vi har brugt på tøj til hende. Du kan læse mere dybdegående, om vores indkøb af babyudstyr i denne artikel.

Plejeprodukter

Siden jeg skrev den første zero waste artikel sidst har jeg skåret stort set alle overflødige plejeprodukter fra. Jeg bruger ikke længere makeup – simpelthen fordi jeg som oftest slet ikke har eller prioriterer tid til at tage det på om morgenen. Det eneste jeg stadig prioriterer at bruge tid på, er creme til huden i ansigtet. Jeg er stadig rigtig glad for min hjemmelavede ansigtscreme, som er med sheabutter, cocoabutter, mandelolie og kokosolie (opskrift her), men har ikke lavet den i et stykke tid, da jeg har modtaget creme i gave, og jeg er igang med at bruge den op først.

Vi er vendt tilbage til at bruge tandpasta på tube eller tandpasta på pastil med flour i stedet for at lave selv, da jeg ikke ønsker at bruge tandpasta uden flour. Tænderne har for mig fået et særligt fokus, da jeg endnu ikke har haft huller i tænderne og jeg ikke ønsker at få det fremadrettet. Jeg vil gerne give gode tandvaner med til resten af familien, og derfor har jeg valgt, at jeg på dette område hellere vil gøre tingene konventionelt, så vi passer bedst muligt på tænderne og undgå fremtidige tandsmerter og tegnebogssmerter.

Baby

Da vi fik vores datter steg skraldemængden eksplosivt, da vi pludseligt som de fleste andre børnefamilier blev storforbrugere af bleer, vådservietter og deslige. Da vi efter nogle måneder kom os over det første store granatchok ved at blive forældre, begyndte jeg så småt at tackle skraldeproblemet et efter et. Vi skiftede fra engangsbleer til moderne stofbleer (læs hvordan det gik i fortællingen “Det store stofble-cirkus”), og begyndte at bruge stofklude i stedet for vådservietter. Vi har ikke lavet et 100 % skifte, for vi bruger stadig engangsbleer, f.eks. om natten hvor vi har brug for mest mulig sugeevne, men vi har skåret en rigtig stor del af bleerne og vådservietterne fra. Vi kunne godt være helt ekstreme og slet ikke bruge engangsbleer eller vådservietter overhovedet længere, men vi har valgt at lave skiftet i det leje, der passer bedst til os som familie, og det betyder at vi bruger stofversionen så meget som muligt, men har mulighed for at skifte over og bruge en engangsløsning, hvis vi vurderer at det er det bedste i en givensituation.

For at undgå at generere unødig affald på de øvrige områder af børnelivet, prøver vi at købe kvalitets legetøj, så det er så solidt som muligt, og kan sælges videre til et nyt barn, den dag vi er færdige med det. Det betyder også at vi prøver at begrænse mængden af legetøj, så det er noget der kan bruges så alsidigt som muligt, og at det i videst mulig omfang købes brugt og i høj kvalitet, så det ikke bare lige kan gå i stykker. Selvom vi gerne vil undgå plastiklegetøj, så har hun alligevel noget, der, hvor vi vurderer at det giver mening.

Hvor meget skrald producerer vi så?

I dag vejer vi ikke vores affald, så vi er ikke klar over, præcis hvor mange kilo affald vi producerer om ugen, men vi forsøger visuelt at holde lidt opmærksomhed på at vores affaldsbøtter helst ikke er mere en halvfyldte, når de bliver tømt. Typisk genererer vores køkken en lille pose med plastik restaffald om ugen. Når affaldsbilen kommer og henter vores skraldespand hver 14. dag, er der typisk under halvt fuld i restaffaldkammeret. Den var helt fuld op til låget i starten, før vi fik rigtig greb om det med stofbleerne, fordi vi producerede næsten en pose med bleer næsten hver dag, så alene skiftet til stofbleer har skånet os for rigtig meget skrald.

I øjeblikket, hvor vi ikke bruger kompostspandene, har vi typisk hvad der svarer til 1 pose med madaffald om ugen, eller 4 halve poser på 14 dage, da vi skifter posen ud hver 3/4. dag for at undgå lugt i køkkenet.

Vores emballagebeholder bliver tømt hver 4. uge, og her er der typisk lidt under halv fuldt i kammeret til plast og metal. I glaskammeret ligger der typisk kun 3-5 ting. En af de ting jeg drømmer om er, at vi minimerer restaffaldet endnu mere, men på en måde, hvor vi ikke bare blindt øger det øvrige emballageaffald. Men det kræver at vi bliver bedre til at shoppe emballagefrit igen, eller finder madvarer der ikke er pakket ind i plastik. Jeg drømmer stadig om at på sigt i højere grad får dyrket grøntsagerne i haven i stedet for at hente dem i Rema, og det kan være en del af løsningen på sigt.

Her er nogle konkrete nedslag på, hvordan vi forsøger at nedbringe vores affald.

  • Vi overvejer at klippe vores juletræ, som stadig ligger i haven, i små bidder så det kan forsure jorden der, hvor jeg gerne vil etablere et lille blåbærbed, i stedet for at køre den på genbrugsstationen.
  • Overvejer at vende tilbage til kompostspand-systemet til foråret, når der ikke længere er frost i jorden og det lettere kan graves ned i haven.
  • Overvejer et par måneder med decideret købestop, hvor vi fokuserer på at at genbruge det vi har i husstanden.
  • Arbejder med metoder, hvor vi kan mindske vores restaffaldsmængde endnu mere.

Men hvor forsvinder pengene så hen nu?

På den økonomiske front lever vi ikke markant anderledes, end hvad jeg gjorde da jeg boede selv. Vi har sat et så lille rådighedsbeløb, som vi vurderer er muligt og prøver løbende på at presse os selv på den gode måde til at spare mest muligt, dog uden at gøre livet surt. Vi prioriterer at tage på ferie sammen i Danmark og finde gratis eller billige måder at nyde ferien på, og ellers maksimere vores afdrag på huset samt indbetalingerne til opsparing og investering.

Vi forsøger at blive ved med at leve på en måde, hvor vi ikke vænner os til at have mange penge mellem hænderne, for det giver os friheden til at en af os kan gå på deltid eller uden arbejde i en periode, uden at vi behøver at tære på vores opsparing, alene fordi vores forbrug normalt er lavt, og det er i sandhed frihed for os, at ingen af os er nødt til at blive i et job vi ikke kan lide, alene for pengenes skyld.

Den eneste store forskel i forhold til økonomien er, at vi faktisk ikke rigtig drømmer om at rejse så meget ud mere. Jeg har en drøm om én større udenlandsrejse i et par måneder, når vores datter er gammel nok til at kunne være med på en aktiv måde på turen og til at kunne huske den efterfølgende, men ellers er vores drøm mere gået i retningen af at få et hus og en hverdag herhjemme vi holder af og ikke har brug for at holde ferie fra, fordi vi ikke er nødt til partout at arbejde i to fuldtidsjob, for at få hverdagen og økonomien til at hænge sammen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.