Booking

Nedenfor kan du læse, hvilke type foredrag jeg holder, men du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har andre ønsker til emner for et foredrag.

Inspirerende foredragsholder, som med et glimt i øjet leverer stof til eftertanke

 

Klimabevidst forbruger

Første halvdel af foredraget sætter fokus på, hvorfor det er vigtigt at tale om CO2-aftryk, hvad CO2-ækvivalenter betyder og hvordan vores forbrugsmønstre ser ud, for at give et billede af den nuværende situation i Danmark. I anden del taler vi om ansvarsfordeling, for hvad er individdets, virksomhedernes og politikernes ansvar, og nytter det i det hele taget noget at lille jeg, sætter mig for at ændre vaner for klodens skyld?

Foredraget er en blanding mellem data om vores forbrugsvaner samt inspiration og motivation til at gå hjem og gøre en aktiv forskel med en viden om, at “det ikke er mit ansvar at gøre alt, men at gøre noget”.

‎Book foredrag.‎1


Forvalterskab og håb for kloden
(særligt egnet for kirker)

Hvilket ansvar har vi for vores jord, og er det ultimativt op til os mennesker at bestemme, hvordan vi vil bruge jordens ressourcer? I Bibelen finder vi fortællingen om en Gud, der skaber jorden og giver den i kærlighedgave til menneskerne, sammen med opgaven om at forvalte den for ham. Men hvad sker der, hvis vi ser på de klimaudfordringer vi står overfor med Bibelens øjne? Kan Bibelen være med til at give svar på nogle af de udfordringer vi står overfor?
I dette foredrag dykker vi ned i, hvordan vi med Bibelen i baghovedet kan ruste os til at være en del af klimadebatten uden at blive opgivende og modløse over opgavens omfang.

‎Book foredrag.‎1

Hvordan jeg afbetalte 210.000 kr. og blev gældfri
(særligt egnet til efterskole, gymnasier, HF og højskoler)

Min personlige historie om at gå fra et liv med tre forskellige slags gæld, til at tage ansvar for privatøkonomien og leve et enklere liv uden gæld.

Foredraget er fyldt med al den viden, jeg ville ønske at nogen havde givet mig, da jeg selv var ung, og skulle vænne mig til at have ansvar for min egen økonomi. Derudover er der masser af konkrete, lavpraktisk tips til at få ro i maven, når du tænker på din privatøkonomi.

‎Book foredrag.‎1

Zero Waste – er det også for mig?

Måske har du set eller hørt om  de såkaldte zero wastere, der lever uden at producere skrald, og som ikke ejer en skraldespand. Men kan det overhovedet lade sig gøre for mig? Og selv hvis jeg synes det er spændende at tage konkret ansvar for kloden, ved at forsøge at minimere min produktion af skrald, hvor i alverden skal jeg så starte henne?
Få en praktisk og nem tilgang til en hverdag, hvor du (næsten ikke) producerer noget skrald. Foredraget indeholder både fakta om danskernes skraldeproduktion og en praktisk guide til en hverdag med mindre plastik, og dermed mindst muligt klimaaftryk.

‎Book foredrag.‎1


Anbefalinger