Når én bliver til to

For ikke så længe siden flyttede jeg. Til en ny lejlighed, i en ny by, med min nye mand. Eller ny og ny det var han sådan set ikke, men det var nyt, at han officielt havde valgt, at han ville være min overfor Gud og hvermand.

Med det fulgte et opbrud. Væk fra den by jeg har kaldt mit hjem i ovet et årti. Alting blev pakket i lånte brune kasser, samlet, stablet og læsset, for herefter at blive pakket ud i helt nye omgivelser.

En udpakning, der afslørede at jeg nok ikke er så minimalistisk anlagt, som jeg havde håbet på. Selvom der var færre flyttekasser, end jeg havde turdet håbe på, var der alligevel meget. Manden smilede overbærende, selvom jeg er vis på, at han tænkte ”Hvordan skal vi få plads til alt det på 65m2?”

 

Når én bliver til to, bliver selv de banale spørgsmål pludseligt et projekt i sig selv. ”Hey, skal vi gemme dine helt nye vandglas, eller mine væsentlig ældre, men æstetisk flottere glas?” Høflighederne står først, men inderst gemmer sig et ønske om, at alt kunne forblive som det var. Hvis alt kunne gemmes, stoppes ind i et skab, så ville vi ikke behøve at forholde os til det hele lige nu, så ville det hele blive meget lettere.

Og midt i den proces, bliver jeg helt automatisk spejlet af manden. Som hende, der er knyttet til sin vandkande, sine glas, sine opbevaringskrukker. Og jeg som praler af at være minimalist. Hvilken flovhed, da det gik op for mig, at manden – helt uden at forsøge – var en langt mere naturlig minimalist end jeg selv. Og det, selvom jeg har arbejdet mig tættere på en minimalistisk livsstil gennem flere år!

 

Hvis vi talte ejendele har jeg formentligt bragt 9 ud af 10 genstande ind i vores fælles hjem. At samle siger ikke ham noget, han er ikke knyttet til ting. Noget som jeg godt kunne trænge til at lære, på trods af at jeg selv ejer færre ting end de fleste jeg kender. Så nu sidder jeg her med en sjov smag i munden af, at have bildt mig ind, at jeg var væsentlig bedre til det her ”minimalist”- spil, end jeg egentligt er.

Men hvem er det egentligt der bestemmer, hvornår man kvalificerer sig til at være minimalist? I virkeligheden handler det vel mere om, at ejendelene ikke skal eje en selv, end om hvor mange der er tale om. Så når jeg fremover går i gang med grovsorteringen af ejendelene i vores fælles hjem, vil jeg gøre det med et nådefuldt blik indad. Vi er alle på en livsrejse og møder mennesker, der spejler os som vi virkeligt er, på godt og på ondt. Nogle gange får vi et chok ved at se os selv i spejlet, men det er helt ok. For jeg skal bare være mig, ikke nogen anden. Også selvom det betyder, at der er tre flyttekasser for meget til min selvudnævnte minimalist-status.

Reklamer

Tips til mindre plastik i din hverdag

Siden februar har jeg aktivt forsøgt at minimere mit plastikforbrug. Hver måned har jeg indsamlet og registreret hvor meget skrald jeg producerer. I maj faldt jeg over en artikel hvor tv-vært Cecilie Beck forsøgte at leve en uge uden at producere plastik. Hun endte med at konkludere, at vi nok aldrig kommer til at leve helt uden plastik, men at vi kan minimere vores forbrug betragteligt.

Denne post er dedikeret til dig, der føler at det er et uoverskueligt projekt at reducere dit skrald og har mest lyst til at give op på forhånd.

Det du ser her på siden er resultatet af flere års arbejde; nærmest ingen kan fjerne al plastik fra deres liv i løbet af en uge. Det tager tid at vænne sig til andre indkøbsvaner, og det er meget få, der kan lykkes med et sådant projekt, som Cecilie Beck forsøger sig med. Men det er ikke umuligt at fjerne næsten alt plastik fra dit liv over tid – også uden store praktiske ekstra opgaver i hverdagen.

I Danmark producerer hver indbygger gennemsnitligt 777 kg skrald om året. Det svarer til gennemsnitligt 64,7 kg skrald om måneden eller 2,1 kg skrald om dagen. Dette skrald er restaffald, altså alt hvad vi sender afsted til forbrændingen, og det er netop dette der er min målestok i mit eksperiment. Hver måned indsamler jeg alt det skrald, der ellers ville ryge i containeren med restaffald og gemmer det til måneden er gået, så jeg kan få et samlet billede af, hvor meget skrald jeg har gennem hænderne i løbet af en måned.

Men Julia, er det ikke sygt ulækkert at gemme sit skrald i en hel måned?

Jeg må indrømme at det netop var en af mine største hurdler for at gå igang med projektet. Jeg orkede ikke en lejlighed der skulle lugte og derfor var præmissen at prøve det af, for at se om jeg kunne gøre det på en lugtfri måde. Allerede efter første måned må jeg indrømme at jeg var solgt. Jeg har ingen lugtgener i mit hjem, og samtidig er der gået så meget konkurrence i projektet, at jeg nu glæder mig til at lave opfølgningen hver måned og åbne for mit skraldeglas.

Hvordan sorterer du dit skrald?

Jeg sorterer 5 forskellige typer skrald (udover storskrald, som jeg ikke anvender særligt tit, da jeg hellere videresælger mine store møbler og lignende). På billedet kan du se de kategorier jeg arbejder med.

  • Længst til venstre har jeg en pantskraldespand. Jeg indsamler flaskerne i løbet af måneden og afleverer dem i starten af hver måned, når jeg alligevel skal ud og handle.
  • Trækassen er til glas, plast og metal, og som skal puttes i samme beholder til genanvendelse i Aarhus Kommune. Har der været madvarer i en beholder, vasker jeg den og lader den lufttørre, inden den kommer i kassen. Det er klart plastik, der har været sværest for mig at sortere, for hvilke kategorier af plastik kan genanvendes, og hvilke kan ikke? I Aarhus er vi så heldige, at der er lavet en stor oplysningskampagne på facebook med navnet “Sortér mer’ Aarhus” for at informere om, hvilke former for plast der kan genanvendes, og hvilke der skal i restaffald. Du kan se deres video her. Den korte tommelfingerregel er, at hvis plastikken er markeret med tallene 1, 2, 5 eller 6, så kan det genanvendes og skal i glas, plast og metal containeren.
  • Den hvide trækasse er til papir og pap og her kommer boner, æggebakker, papkasser fra morgenmadsprodukter mv. i. I slutningen af måneden bærer jeg det hele ud og kan dermed se, hvor meget pap og papir, jeg har gennem hænderne i løbet af en måned.
  • Bykompostspanden til højre er min nyest tilkomne sorteringsmulighed. Heri kommer al bionedbrydeligt affald, altså madrester inklusiv kød og mejeriprodukter, da Bokashi-komposteringsmetoden godt kan nedbryde dette. Kompostspanden er lufttæt og har ingen lugtgener. Jeg opbevarer den under håndvasken, hvor min skraldespand tidligere var. Når spanden er fuld skal den stå i 2-3 uger og gære, hvorefter jeg kan tage spanden med over i mine venners kolonihave, og tilbyde dem lækker kompostmuld. Madresterne skal graves ned i deres have i ca en måned, hvorefter de er helt nedbrudt og kan bruges som almindelig kompost.
  • Glaskrukken forrest er til de genstande, der ikke kan affaldssorteres og som derfor ender i restaffald-containeren. Jeg opbevarer det en måned ad gangen for at kunne gennemgå mit skrald og dermed få overblik over, hvilke kategorier af plastik der er størst og herefter undersøge, hvad jeg kan gøre for at fjerne dem.

Det kræver ikke ret meget at begynde at sortere skrald. Målet er ikke at nå ned på et bestemt tal, eller gøre det på en bestemt måde – målet er at blive bevidst om, hvor meget skrald vi hver især producerer. Derudfra er det op til den enkelte at vurdere, hvad man har lyst og mulighed for at gøre. Tempoet er underordnet, det afgørende er, at vi bliver bevidste om, hvilket aftryk vi sætter på vores jord.

 

Hvorfor går du så meget op i dit skrald?

Det er ikke mere end to-tre år siden, jeg for første gang stiftede bekendtskab med bevægelsen “zero waste,” hvor folk forsøger helt at eliminere deres affald. Jeg var allerede på det tidspunkt inspireret af både minimalisme, simple living og et brændende ønske om at være med til at passe bedre på vores jord. Det er ikke sandt, når folk med en opgivende mine siger, at vi ikke kan gøre nogen forskel som enkelte individer – det kan vi og derfor har jeg kastet mig ind i kampen for at mindske mit klimaaftryk, til inspiration for andre. Jeg er ikke perfekt og lykkes langt fra 100% med mine eksperimenter, men det betyder ikke, at vi bare skal sætte os med hænderne i skødet og vente på at politikerne lovgiver os til et bedre miljø. Vi kan hver især gøre en lille smule, og tilsammen kan vi ændre verden!

 

 

 

I løbet af de sidste par måneder har jeg beskrevet min kamp for at minimere mit plastikforbrug og hver måned vist, hvor meget skrald jeg har produceret. Bemærk, at jeg er bosat i Aarhus og at de skraldesorteringsregler, der gælder her ikke nødvendigvis gælder der, hvor du bor.

Maj uden plastik

Vidste du, at gennemsnitsdanskeren producerer 777kg skrald om året i deres private husholdning, svarende til 2,1kg? Og at vi er det land i Europa, der producerer allermest skrald pr. indbygger?*

Med afsæt i denne viden forsøger jeg at mindske min mængde af skrald og gøre mit miljøskadelige fodaftryk mindre. Hver måned måler jeg, hvor meget skrald jeg har produceret og forsøger at minske mængden yderligere.

 

Det er blevet juni og tid til at gøre status over, hvor meget skrald jeg har produceret i løbet af maj. Denne måned har været udfordrende, fordi jeg blandt andet har været på weekendtur med min familie –  for hvordan kan man fortsætte sit eksperiment, når man er afsted sammen med 16 andre familiemedlemmer? Læs resten

April uden plastik

Vidste du, at gennemsnitsdanskeren producerer 777kg skrald om året i deres private husholdning, svarende til 2,1kg? Og at vi er det land i Europa, der producerer allermest skrald pr. indbygger?*

Med afsæt i denne viden forsøger jeg at mindske min mængde af skrald og gøre mit miljøskadelige fodaftryk mindre. Hver måned måler jeg, hvor meget skrald jeg har produceret og forsøger at minske mængden yderligere.

 

April måned er slut, og min månedlige opmåling viser, at jeg har produceret 248g skrald i april måned. Ikke dårligt, når man tænker på Læs resten

Hverdag uden plastik

En hverdag uden plastik… puh, det lyder komplet uoverskueligt – kan det overhovedet lade sig gøre? Formentlig ikke fuldstændig, men det behøver ikke at blive en deprimerende undskyldning for slet intet at gøre. Faktisk er der virkeligt mange småting du kan ændre en enkelt gang i dit hjem, for at skære ned på den mængde af plastik, du har gennem hænderne i løbet af din hverdag.

De sidste par år har jeg arbejdet på at bruge mindre plastik. Jeg er på ingen måde plastikfri og tror ikke, at jeg nogensinde bliver det 100%, men jeg har alligevel fundet ud af at der er mange små måder, jeg kan forhindre plastik i at komme ind i min hverdagsrutine på. I starten af marts blev jeg inspireret af en kvinde i England, der brugte 40 dage op til påske på at nærstudere den plastik vi bruger i vores hverdag. Jeg besluttede mig for at følge i hendes fodspor og begyndte at indsamle mit plastikaffald i en glaskrukke. Da marts gik på hæld, samlede jeg alt mit plastik og gennemgik det for at se med mine egne øjne, hvor meget jeg bruger.

Læs resten

5 tips til en simpel økonomi

For efterhånden snart tre år siden drømte jeg om en måde at gøre mit forhold til min økonomi mere simpelt. Gennem min studietid blev jeg af forskellige årsager “nødt til” at tage studielån, hvilket betyder, at jeg i dag betaler af på et lån, som jeg burde have stoppet mig selv i at optage i første omgang. Siden jeg blev færdig på studiet, har jeg brugt meget tid på at bekymre mig om penge, men i 2015 besluttede jeg mig for, at nu havde jeg slået mig i hovedet længe nok over at have optaget lånet i første omgang. Nu var det tid til at stoppe selvmedlidenheden og gøre noget! Læs resten