Er du igang med at stramme op på din økonomi – eller vil du måske bare gerne begynde at følge lidt mere med i, hvordan det går, så kan det faktisk være en udfordring at gennemskue, hvordan du skal måle på, om din økonomi bevæger sig i den ønskede retning.
Hver gang en ny måned starter, måler jeg, hvordan vores forbrug har set ud gennem den forløbne måned. Det har jeg efterhånden gjort i mange år. Jeg har derfor udvalgt nogle økonomiske pejlemærker, som hjælper mig til at tracke min økonomi. Hvilke pejlemærker man udvælger, når man skal monitorere sin økonomi kan variere lidt alt efter temperament, og det gør det også herhjemme. Dog er der nogle økonomiske pejlemærker, der går igen måned efter måned. Nedenfor gennemgår jeg de budgetredskaber jeg benytter mig mest af, og derudover også nogle af de redskaber vi kun bruger meget lidt, eller slet ikke, samt hvorfor.
Forbrugstracker
Jeg tror alle der har med privatøkonomi at gøre vil være fortalere for en eller anden form for forbrugstracking. Nogle vil måske gøre det via apps som “Spiir” eller i deres netbank app, mens andre vil være oldschool og sætte det hele op manuelt i et Excelark.
Hånden på hjertet, så mener jeg oprigtigt at det er ligegyldigt, hvilken metode der fungerer for dig, så længe du ved nogenlunde hvad dine penge bliver brugt på. Nogle kan bedst lide at gå ind og lade en app/netbank generere deres forbrugsoverblik, mens andre har brug for at taste det hele ind manuelt, eller måske skrive det ind i en notesbog i hånden. Men uanset hvad, så vælg den metode, der fungerer for dig.
Herhjemme har vi indtil nu været oldschool og har indtastet hele vores forbrug i et Excelark lavet til anledningen. Det tager lidt længere tid, end hvis vi bare lod “Spiir” app’en lave vores forbrugsoverblik, men det er som om det sidder lidt bedre fast i hjernen på mig, hvis jeg har tastet forbruget ind manuelt, og derfor gør vi det sådan.
Indkomstfordeling
Hvis du ikke fortæller dine penge, hvor de skal gå hen, skal de nok finde en måde at fordufte på!
Netop dette er grunden til at vi kører et stringent zero based budget (hvis du vil se hvordan vi gør det, så kan du klikke her, og læse en guide til et zero based budget). Vi ønsker at fjerne så mange af vores lønkroner hver måned fra forbrug, og i stedet kanalisere dem over på vores opsparing. Derfor forsøger jeg også hver måned at danne mig et overblik over, hvor mange procent af vores indtægt der går til bolig, forsikring osv hver måned.
Svagheden ved at måle på denne parameter er, at den har to udfordringer, der gør det svært at sammenligne tallene fra måned til måned. For det første giver procentsatserne kun mening, hvis du har præcis den samme indkomst hver måned. Hvis det ikke er tilfældet, kan du komme ud for at du f.eks. har en lavere opsparingsprocent i en måned, men reelt har lagt flere kroner til opsparing, men hvis din indtægt har været større end normalt, kommer det til at ligne at du har være dårligere end normalt til at spare op den pågældende måned, selvom du målt i kroner og ører har været bedre. Den anden udfordring ved at måle forbrugsfordelingen i procenter er, at den ikke tager højde for at du kan have nogle udgifter som du ikke betaler hver måned. Eksempelvis betaler vi ejendomsskab to gange om året, og i de måneder er vores forbrugsfordeling væsentlig anderledes end den er i de øvrige 10 måneder.
Vær derfor varsom med kun at kigge på procenterne, hvis du laver et forbrugsdiagram over hvordan du har brugt hele din indtægt.
Jeg har gennem længere tid ledt efter en bedre måde at måle det samlede forbrug på, og er kommet frem til at det bedste for os er, kun at måle på vores samlede forbrugsfordeling i procent på et hele år ad gangen. Hvis jeg gerne vil lave en forbrugsfordeling hver måned, er det bedre for os at lave det på vores rådighedsbeløb, fordi det er det samme hver måned, og så kan procenterne bedre sammenlignes fra måned til måned.
Networth
Hjemme hos os er der delte meninger om, hvorvidt det giver mening at måle på vores networth hver måned. Jeg er fortaler for at gøre det, mens min mand synes det er lidt fjollet, fordi det er et “fiktivt talt” – altså ikke frie midler der er tale om.
Når jeg synes det giver mening at måle på vores networth hver måned, er det fordi det giver mig en enorm motivation at se tallet stige hver måned, og på den anden side mulighed for at undersøge hvorfor tallet er faldet en måned, hvis det er tilfældet.
Der er mange forskellige måder at måle networth på, men jeg gør det (næsten) på den juridisk korrekte måde, dog med en enkelt undtagelse. Networth er ALLE dine aktiver (hus, bil, båd og hvad du ellers måtte have) fratrukket ALLE dine passiver (gæld). Det er underordnet om der er tale om frie midler, du kan realisere, eller om de er bundet op på noget (f.eks. bil, pensionsopsparing som du først kan få ud når du går på pension). Pointen er at finde ud af om du går i minus eller plus, hvis du skulle stille træskoene i dag og boet skulle gøres op efter dig. Det handler ikke om hvor mange midler du reelt har til rådighed i praksis og derfor skal ALT regnes med.
Hjemme hos os har vi lavet en enkelt undtagelse, når vi opgør vores networth, og det er bilen, som vi ikke regner med som et aktiv. Det skyldes simpelthen at bilen er en type aktiv, der bliver hastigt mindre værd. Når vi engang er færdig med at køre i den er den ikke mere værd og derfor har jeg besluttet at den for nemheds skyld ikke skal tælles med i vores networth.
Opsparingsprocent
Denne procentsats kigger vi en del på hver måned, fordi den giver os en fornemmelse af, om vi sparer meget eller lidt op. Det kan være rigtig opmuntrende at have denne procentsats at kigge på, men hvis ens indtægt er ret lav, vil opsparingsprocenten formentlig også være ret lav. Derfor er der en risiko for at man kan miste motivationen, hvis man synes at procentsatsen er meget lav. Vi forsøger at afbalancere det med et mål om en bestemt procentsats vi gerne vil sende til opsparing i løbet af et år, og så kigger vi ellers mest på hvor mange kr. vi reelt har sparet hver måned, fordi det er mest motiverende for os at betragte tallene på denne måde.
Gældsafviklingsprocent
Helt enkelt er det den procentsats af månedens/årets samlede indtægt, som er gået til at betale gæld af med. For nogle er det et enormt opmundrende tal at kigge på, for andre er det dybt deprimerende, fordi de ikke har mulighed for at sende særligt meget til gældsafvikling. Vi har brugt dette tal i perioder, men forsøger ikke at hæfte os alt for meget ved tallet, da det i nogle perioder kan være ret lavt. Her vil vi hellere kigge på det konkrete kroner-øre-tal hver måned, fordi det viser os at vi faktisk betaler en del af, selvom procenten er lav.
Sinking funds
Jeg ved, at mange sværger til at lave mange sinking funds og på den måde spare op til f.eks. jul, ny computer, ny bil eller lign. men hos os, fokuserer vi kun meget lidt på sinking funds. Vi kalder det bare ikke sinking funds, og de forskellige projekter vi sparer op til ligger allesammen på én konto. Det skyldes at vi ellers skal betale negative renter af det vi har til at stå på kontoen. Derfor har vi en samlet opsparingskonto, og så fører vi kontrol med hvor meget der er sparet op til de enkelte drømme. Det har også den fordel, at vi ikke skal holde overblik over femten forskellige konti, og at vi – hvis bilen går i stykker uventet og skal udskiftes – blot kan låne lidt midlertidigt fra en af de andre opsparingsprojekter. Jeg ved ikke om denne måde at gøre det på er for alle, men for os fungerer det meget bedre end forskellige konti, eftersom bankernes situation er som den er, og de opkræver negative renter for indeståender.
Pengekuverter
Tidligere har jeg beskrevet, hvordan et kuvertsystem var min måde at få madbudgettet under kontrol på. I dag kører vi ikke længere med et kuvertsystem herhjemme. Det skyldes flere praktiske årsager, dels at jeg ikke længere har en hæveautomat så tæt på længere, dels at vi er to om indkøbene og det derfor er lidt bøvlet at vide, hvem der skal have pengekuverten med hvornår, og dels fordi jeg er blevet rimeligt skrap til at lave indkøbssedler, hvor jeg på forhånd kan se hvor meget vi kommer til at købe for. Jeg kører derfor stadig med et fast beløb til madvarer ugentligt, men forholder mig til det i hovedet i stedet for at bruge kontanterne til at holde mig på rette vej. Det fungerer ikke 100% lige så godt, men tæt nok på, til at vi mener at det er den bedste måde for os at håndtere vores madbudget pt.
Det simple liv 