Læs min udførlige guide til et zero based budget, og sæt fut i din opsparing eller gældsafvikling.
Hjemme hos os lægger vi budget efter modellen “zero based budgeting.” Efter at have prøvet mange forskellige måder at tilrettelægge økonomien på, er landet på, at det er den bedste model til at sørge for at vores budget rent faktisk kan overholdes i praksis, og at vi samtidig sparer mest muligt op, af det vi får i løn hver måned.
Et zero based budget lægges sådan, at der budgetteres med hver en krone der går ind, så vi ikke bliver fristet til at forbruge lidt ekstra de måneder, hvor der går ekstra ind. Det betyder, at vi har kunnet maksimere hvor mange penge, der stryger ind på opsparingen og bufferkontoen. Samtidig bliver det også en mere bevidst beslutning, når vi bruger penge på noget særligt, som ikke ligger i vores normale budget.
Det eneste denne budgetform kræver i vedligehold, når du først har lavet den grundlæggende budgetskabelon for din økonomi, er omkring 10 minutter i din netbank hver måned på lønningsdagen.
Zero based budget er særligt relevant for dig, der har en svingende indtægt, netop fordi du ved at lægge 10 minutter en gang om måneden, kan sørge for at du dirigerer flest muligt penge afsted til din opsparing, i stedet for at de ekstra penge fører til øget forbrug.
Læg dit budget
Dette er måske den mest langstrakte del af processen, men heldigvis skal du kun gøre den en gang, og derefter vende tilbage og justere, hvis dine faste udgifter ændrer sig.
Gå dine kontoudtog fra de sidste 3-6 måneder igennem. Optimalt set vil jeg anbefale dig at gå igennem hele det sidste år hvis du har tiden til det, så du har det fulde billede af dine udgifter – også dem, du kun betaler en gang årligt. Ud fra disse tal, finder du det beløb, du gennemsnitligt bruger om måneden.
Herefter opdeler du udgifterne i to kategorier: Faste udgifter og rådighedsbeløb. Ud fra din gennemgang af kontoudtogene kan du nemt gennemskue, hvor meget du bruger på mad, medicin og diverse på en måned, og kan derudfra fastsætte dit rådighedsbeløb. På samme måde fastsætter du dit månedlige beløb til faste udgifter. Opsparingsboksen er den, du forholder dig konkret til en gang hver måned, så du sikrer at dit forbrug ikke stiger, hvis du får flere penge udbetalt end du regner med.
Månedlige manuelle overførsler
Når vores løn går ind, foretager jeg to manuelle overførsler i vores netbank. Den første er en overførsel til vores budgetkonto, til de faste udgifter. Den kan i princippet også oprettes som en fast betalingsaftale, men fordi jeg hele tiden leder efter steder, hvor jeg kan optimere vores budget, er der ændringer i dette tal næsten hver måned hos os. Derfor er det lettere at lave den som en manuel overførsel. På budgetkontoen er alle betalinger automatiske, så her skal jeg heldigvis ikke røre en finger.
Derefter laver jeg en overførsel til vores opsparing. Beløbet finder jeg frem til ved at trække vores faste rådighedsbeløb fra det resterende beløb på vores nemkonto. Opsparingsoverførslen laves manuelt, fordi vores indtægt varierer noget fra måned til måned, og der derfor ikke er tale om det samme beløb til opsparing.
Måske undrer du dig over, at vi har to gange “opsparing” på vores budget. Det skyldes, at vi i vores faste udgifter har lagt et mindre beløb ind som automatisk går ind på vores opsparing hver måned uanset hvor meget eller lidt vi tjener. På den måde sikrer vi os at der bliver sparet et mindre fast beløb op hver måned uanset hvordan vores løn reelt ser ud. Nedenfor har jeg sat tal på, hvordan et zero based budget kan se ud i virkeligheden.
Disclaimer: Tallene i budgettet er fiktive. Jeg har personligt ikke noget imod at dele vores indkomst og budgetbeløb, men fordi jeg ved at min mand er lidt mere øm omkring det, har jeg lavet fiktive tal i beregningerne.
I det første eksempel kan der spares 13.000 kr. op i alt, alene ved at fjerne de overskydende penge fra nemkontoen. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis der stod 9.000 kr. ekstra på min bankkonto, vil jeg blive mere ligeglad med at holde mig inden for vores madbudget og have en tendens til at give den gas med dankortet, når jeg er ude og handle. Ved at flytte det overskydende beløb, så der kun står vores rådighedsbeløb tilbage på det kort som vores dankort er knyttet til, bliver det meget mere tydeligt, hvor mange penge vi har at bruge den pågældende måned.
De 9.000 kr. lægges som udgangspunkt over i vores boligopsparing. Vi har dog også en bufferkonto, som vi kan trække på, hvis vi står med nogle akutte udgifter, eller hvis vi finder ud af at vi skal ud og investere i et større køb, vi har talt om længe. Det sker ikke så tit, men faktisk har vi i denne måned besluttet os for at investere i en ny seng, fordi den gamle var udtjent.
Vi har indført en “no touch” regel i forhold til vores boligopsparing, så derfor vil vi i stedet tage pengene fra vores bufferkonto. Den kommende måned er det så vores førsteprioritet at genopfylde bufferkontoen, til det beløb der altid skal stå på den, og når det er sket, fortsætter vi som normalt med at overføre opsparingsbeløbet til vores boligopsparing.
I dette eksempel er indtægten steget med 5.000 kr. i den pågældende måned. Princippet er det samme som før, og overførslen til budgetkontoen til de faste udgifter er uændret, og det samme er rådighedsbeløbet. Derfor bliver beløbet til opsparingen væsentligt større denne måned.
Til dig der har gæld
Har du endnu ikke fået betalt al din gæld, er det også oplagt at benytte dig af et zero-based budget. På denne måde sørger du nemlig for at alt det, du ikke skal bruge til faste udgifter eller til rådighedsbeløbet kan overføres som ekstra afdrag på din gælden, som et ekstra supplement til de faste afdrag. Dermed bliver det muligt for dig at skære en betragtelig del af løbetiden på dine lån ned.
Synes du dit budget er meget skrabet, kan du eventuelt have en “gældskonto” på din netbank, så du først laver selve overførslen, når den nye måned er gået, og du skal til at fordele pengene for den næste måned. På den måde har du en ekstra buffer, hvis du skulle ske at få en uventet ekstraudgift i den løbende måned.
Det simple liv 