For ikke så længe siden, blev min mand og jeg forældre til en lille pige. Selvom vi har haft tid til at forberede os undervejs i graviditeten, har det alligevel været en livsomvæltende begivenhed for os. Tænk at have ansvaret for et lille væsens ve og vel!
Igennem graviditeten og efter fødslen har jeg flere gange tænkt på, at mit liv føltes meget simpelt tidligere, og at der nu er blevet tilføjet et ekstra lag af komplicerede forhold og bekymringer til mit liv. Under graviditeten var det spørgsmålene om alt det, der kunne gå galt, usikkerheden om alt det nye der skulle ske og ikke mindst hvordan vi bedst kunne forberede os på en baby. Vi brugte lang tid på at italesætte bekymringerne sammen som par, så de ikke steg os til hovedet.
Hvor meget udstyr skal man købe til et barn? Hvad nu hvis scanningen viser, at der er noget i vejen? Hvordan skal vi have et barn midt i at vi renoverer bolig og bor i ombygningsrod?
Mange af bekymringerne kan man ikke gøre andet ved end at acceptere, at de er der, men der hvor det var muligt, prøvede vi at fjerne det, der fodrede bekymringerne. Derfor indførte vi blandt andet en regel om, at vi skulle minimere vores googlen efter helbredsmæssige spørgsmål, da den slags nærmest altid endte med nye bekymringer, fordi vi faldt over andre forældres erfaringer med alle mulige mærkelige sygdomme.
Efter fødslen bliver bekymringerne meget mere konkrete. Får hun nok at spise, er det normalt, at hun har knopper på numsen, og hvor meget tøj skal hun have på, hvis hun skal sove udenfor?
Men som med alting her i verden man bliver skubbet ud i, så lærer man efterhånden at flyde ovenpå, og håndtere det, man stå overfor. Det gælder også overgangen til en ny fase som forældre.
Hvordan vi prøver at leve simpelt med et spædbarn
Jeg er på ingen måde børneekspert, men vil alligevel prøve at sætte lidt ord på, hvordan jeg forsøger at gøre hverdagen mere simpel, selvom der er flyttet en lille størrelse ind på adressen. Langt hen ad vejen tror jeg nemlig, at det at bevare et simpelt liv, hænger tæt sammen med, hvordan jeg selv reagerer på forandringerne ved at blive forælder.
En af de vigtigste læringer jeg har gjort mig er, at det der tidligere gjorde mit liv simpelt ikke nødvendigvis gør det længere, men tværtimod faktisk godt kan gøre det modsatte. Det har jeg måttet sande på flere områder.
Praktiske foranstaltninger
Allerede efter tre døgn hjemme med vores nye familiemedlem, gik det op for os, at vores liv ville blive meget lettere, hvis vi investerede i en tørretumbler. Hvor det tidligere var med til at gøre vores liv simpelt, at nøjes med at vaske ca. hver 3. uge og så køre 4 vaske i træk for at tage det hele på én vaskedag, står vi nu i en livssituation, hvor vaskemaskinen kører ca. hver 2-3. dag med babytøj. Hvor det tidligere var afstressende med vasketøj på et stativ og langsom lufttørring, er det nu i stedet afgørende at vasketøjssituationen er let at gå til med en baby på armen. Og det er alt andet lige lettere at flytte vasketøjet over i tørretumbleren end at skulle hænge det op og vente en hel dag før det er tørret helt.
På samme måde er vores madvaner ændret væsentligt. Vi kører stadig en fast rytme med et stort indkøb til hele ugen og så evt. en lille tur midt på ugen, hvis vi mangler noget akut, og den rytme har vi tænkt os at fortsætte med. Derimod har det ændret sig meget hvilken type mad vi kan lave uden at stresse over om baby vil sove eller ej. Vi har nedskaleret vores ambitioner om at spise sundt og hjemmelavet mad hver aften. I stedet forsøger vi nu i højere grad at veksle mellem mad, der er sundt, men som kræver meget lidt forberedelsestid, og i stedet kan passe sig selv i ovnen. Derudover er det blevet mere acceptabelt i mit hoved at have et lager af færdigretter i fryseren, så det bare er at smide dem i ovnen, hvis baby er ulykkelig og ikke kan finde ro andre steder end på armen. Det kan godt være at det ikke er så miljøvenligt, men som en backup til de dage hvor tingene overhovedet ikke spiller, er det med til at gøre mit liv mere simpelt. Og så skal der nok komme tidspunkter hvor jeg igen kan gøre mere ud af madlavningen, men det er nok ikke lige de næste par måneder.
Mentalt mindset
Det sted hvor jeg kan mærke den største forskel i forhold til at gøre mit liv mere simpelt, er mentalt. I stedet for at forvente, at jeg kan nå en masse under min barsel, så øver jeg mig hver dag i at fjerne mine konkrete forventninger til dagen. Jeg øver mig i at starte hver dag med det mindset, at jeg nok ikke kommer til at nå andet end at sidde med min datter på armen og give hende omsorg og tryghed. På den måde bliver alle de sovepauser jeg måtte få i løbet af dagen, hvor jeg kan løse opgaver til en ren bonus.
Tidligere har jeg haft et meget simpelt men velplanlagt skema, og været god til at planlægge deadlines på mine opgaver, så jeg blev så effektiv som muligt, men den tilgang overkomplicerer min hverdag nu og gør langt mere skade end gavn. Hvis jeg lægger en plan om, at nå x antal ting i løbet af dagen, stresser jeg, hvis baby ikke lige arter sig og sover sine lure – det mærkede vi særligt i starten, hvor der var mange praktiske ting der skulle nås inden tidsfrister, f.eks. navngivning, research og opskrivning til pasningstilbud, tegning af forsikring, tilmelding til Sygeforsikring Danmark osv.
I stedet er jeg begyndt at lave en “nice to do” liste på min telefon. Ingen af opgaverne har en konkret deadline, men hvis der opstår en mulighed, kan jeg vælge at løse en af opgaverne, hvis jeg har overskud til det. Det betyder også, at jeg ikke har dårlig samvittighed over at sove i alle pauserne en hel dag, hvis jeg har været oppe det meste af natten med en aktiv baby. For jeg har jo ikke lovet mig selv at nå noget.
Faktisk har jeg oplevet at jeg reelt får mere fra hånden med denne metodeved, og derudover har jeg har mere ro i sindet, hvis jeg har en hel dag med en baby der har brug for omsorg og at være på armen konstant. For når alt kommer til alt så er det vigtigste, at hun får præcis det hun har brug for – så må vasketøj, rengøring og praktiske gøremål komme i anden række.
Mortid, alenetid og afslapningstid
Som de fleste nybagte forældre, så føles forandringen i mit liv vanvittig stor. Man er på nonstop, og skal hele tiden være klar til at opfylde et andet menneskes behov før sine egne, og det slider på ens hjerne og krop at gøre det i en længere periode. Derfor er det vigtigt at skabe nogle åndehuller, hvor hjernen kan falde til ro og genvinde overblikket.
Det bedste åndehul for mig er, når min mand er hjemme og tager over en halv time, så jeg kan gå en tur for mig selv. Frisk luft og visheden om at jeg ikke er “på vagt” er med til at minde mig om, ikke at tage det hele alt for alvorligt hvis hun har grædt hele dagen.
En gåtur udenfor er med til at gøre mit hoved klart igen, og giver mig et tiltrængt frirum. Hvis du er aleneforælder og ikke har mulighed for at få alenetid, så er en gåtur med barnevognen det næstbedste. Og det giver dig faktisk mulighed for at øve dig på noget, som jeg er igang med selv at øve mig på.
Selvom det bedste jeg ved, er fornemmelsen af ikke at være “på,” så er det ikke desto mindre vigtigt for mig at øve, at være afslappet mens jeg er “på.” Det dur ikke, hvis jeg resten af mit liv føler det som en opgave at være “på”, når jeg er sammen med mit barn, men at jeg lærer at kunne slappe af, mens jeg er sammen med mit barn. Hvis jeg ikke finder ind til at kunne slappe af samtidig, venter en årrække med konstant pres og stress forude, så et simpelt liv hænger for mig afgørende sammen med at kunne slappe af mens livet udfolder sig på de nye præmisser.
For dig, der har været forældre i mange år, er det ikke sikkert at det her virker til at være raketvidenskab eller overraskende på nogen måde, men for mig, har det været afgørende nye indsigter til at vænne mig til en ny hverdag, hvor nogle helt nye spilleregler gælder.
Det simple liv 