Tips til mindre plastik i din hverdag

Siden februar har jeg aktivt forsøgt at minimere mit plastikforbrug. Hver måned har jeg indsamlet og registreret hvor meget skrald jeg producerer. I maj faldt jeg over en artikel hvor tv-vært Cecilie Beck forsøgte at leve en uge uden at producere plastik. Hun endte med at konkludere, at vi nok aldrig kommer til at leve helt uden plastik, men at vi kan minimere vores forbrug betragteligt.

Denne post er dedikeret til dig, der føler at det er et uoverskueligt projekt at reducere dit skrald og har mest lyst til at give op på forhånd.

Det du ser her på siden er resultatet af flere års arbejde; nærmest ingen kan fjerne al plastik fra deres liv i løbet af en uge. Det tager tid at vænne sig til andre indkøbsvaner, og det er meget få, der kan lykkes med et sådant projekt, som Cecilie Beck forsøger sig med. Men det er ikke umuligt at fjerne næsten alt plastik fra dit liv over tid – også uden store praktiske ekstra opgaver i hverdagen.

I Danmark producerer hver indbygger gennemsnitligt 777 kg skrald om året. Det svarer til gennemsnitligt 64,7 kg skrald om måneden eller 2,1 kg skrald om dagen. Dette skrald er restaffald, altså alt hvad vi sender afsted til forbrændingen, og det er netop dette der er min målestok i mit eksperiment. Hver måned indsamler jeg alt det skrald, der ellers ville ryge i containeren med restaffald og gemmer det til måneden er gået, så jeg kan få et samlet billede af, hvor meget skrald jeg har gennem hænderne i løbet af en måned.

Men Julia, er det ikke sygt ulækkert at gemme sit skrald i en hel måned?

Jeg må indrømme at det netop var en af mine største hurdler for at gå igang med projektet. Jeg orkede ikke en lejlighed der skulle lugte og derfor var præmissen at prøve det af, for at se om jeg kunne gøre det på en lugtfri måde. Allerede efter første måned må jeg indrømme at jeg var solgt. Jeg har ingen lugtgener i mit hjem, og samtidig er der gået så meget konkurrence i projektet, at jeg nu glæder mig til at lave opfølgningen hver måned og åbne for mit skraldeglas.

Hvordan sorterer du dit skrald?

Jeg sorterer 5 forskellige typer skrald (udover storskrald, som jeg ikke anvender særligt tit, da jeg hellere videresælger mine store møbler og lignende). På billedet kan du se de kategorier jeg arbejder med.

  • Længst til venstre har jeg en pantskraldespand. Jeg indsamler flaskerne i løbet af måneden og afleverer dem i starten af hver måned, når jeg alligevel skal ud og handle.
  • Trækassen er til glas, plast og metal, og som skal puttes i samme beholder til genanvendelse i Aarhus Kommune. Har der været madvarer i en beholder, vasker jeg den og lader den lufttørre, inden den kommer i kassen. Det er klart plastik, der har været sværest for mig at sortere, for hvilke kategorier af plastik kan genanvendes, og hvilke kan ikke? I Aarhus er vi så heldige, at der er lavet en stor oplysningskampagne på facebook med navnet “Sortér mer’ Aarhus” for at informere om, hvilke former for plast der kan genanvendes, og hvilke der skal i restaffald. Du kan se deres video her. Den korte tommelfingerregel er, at hvis plastikken er markeret med tallene 1, 2, 5 eller 6, så kan det genanvendes og skal i glas, plast og metal containeren.
  • Den hvide trækasse er til papir og pap og her kommer boner, æggebakker, papkasser fra morgenmadsprodukter mv. i. I slutningen af måneden bærer jeg det hele ud og kan dermed se, hvor meget pap og papir, jeg har gennem hænderne i løbet af en måned.
  • Bykompostspanden til højre er min nyest tilkomne sorteringsmulighed. Heri kommer al bionedbrydeligt affald, altså madrester inklusiv kød og mejeriprodukter, da Bokashi-komposteringsmetoden godt kan nedbryde dette. Kompostspanden er lufttæt og har ingen lugtgener. Jeg opbevarer den under håndvasken, hvor min skraldespand tidligere var. Når spanden er fuld skal den stå i 2-3 uger og gære, hvorefter jeg kan tage spanden med over i mine venners kolonihave, og tilbyde dem lækker kompostmuld. Madresterne skal graves ned i deres have i ca en måned, hvorefter de er helt nedbrudt og kan bruges som almindelig kompost.
  • Glaskrukken forrest er til de genstande, der ikke kan affaldssorteres og som derfor ender i restaffald-containeren. Jeg opbevarer det en måned ad gangen for at kunne gennemgå mit skrald og dermed få overblik over, hvilke kategorier af plastik der er størst og herefter undersøge, hvad jeg kan gøre for at fjerne dem.

Det kræver ikke ret meget at begynde at sortere skrald. Målet er ikke at nå ned på et bestemt tal, eller gøre det på en bestemt måde – målet er at blive bevidst om, hvor meget skrald vi hver især producerer. Derudfra er det op til den enkelte at vurdere, hvad man har lyst og mulighed for at gøre. Tempoet er underordnet, det afgørende er, at vi bliver bevidste om, hvilket aftryk vi sætter på vores jord.

 

Hvorfor går du så meget op i dit skrald?

Det er ikke mere end to-tre år siden, jeg for første gang stiftede bekendtskab med bevægelsen “zero waste,” hvor folk forsøger helt at eliminere deres affald. Jeg var allerede på det tidspunkt inspireret af både minimalisme, simple living og et brændende ønske om at være med til at passe bedre på vores jord. Det er ikke sandt, når folk med en opgivende mine siger, at vi ikke kan gøre nogen forskel som enkelte individer – det kan vi og derfor har jeg kastet mig ind i kampen for at mindske mit klimaaftryk, til inspiration for andre. Jeg er ikke perfekt og lykkes langt fra 100% med mine eksperimenter, men det betyder ikke, at vi bare skal sætte os med hænderne i skødet og vente på at politikerne lovgiver os til et bedre miljø. Vi kan hver især gøre en lille smule, og tilsammen kan vi ændre verden!

 

 

 

I løbet af de sidste par måneder har jeg beskrevet min kamp for at minimere mit plastikforbrug og hver måned vist, hvor meget skrald jeg har produceret. Bemærk, at jeg er bosat i Aarhus og at de skraldesorteringsregler, der gælder her ikke nødvendigvis gælder der, hvor du bor.

Reklamer

Maj uden plastik

Vidste du, at gennemsnitsdanskeren producerer 777kg skrald om året i deres private husholdning, svarende til 2,1kg? Og at vi er det land i Europa, der producerer allermest skrald pr. indbygger?*

Med afsæt i denne viden forsøger jeg at mindske min mængde af skrald og gøre mit miljøskadelige fodaftryk mindre. Hver måned måler jeg, hvor meget skrald jeg har produceret og forsøger at minske mængden yderligere.

 

Det er blevet juni og tid til at gøre status over, hvor meget skrald jeg har produceret i løbet af maj. Denne måned har været udfordrende, fordi jeg blandt andet har været på weekendtur med min familie –  for hvordan kan man fortsætte sit eksperiment, når man er afsted sammen med 16 andre familiemedlemmer? Derfor har jeg valgt at weekenden, hvor jeg har været afsted udgår fra mit regnskab, da det var for svært at samle alt mit skrald ind og gemme til jeg kom hjem. Tallene fra maj, skal derfor ses i det lys, og så håber jeg, at jeg har en bedre løsning næste gang vi skal på familietur. Maj måned har resulteret i 271g skrald som jeg ikke kan sende til genanvendelse eller kompostere.

 

Ja – jeg har været uartig og to gange købt to go kopper i stedet for at tage min egen thermo kop med – nobody’s perfect, men vi kan allesammen prøve vores bedste!

Næste måneds målsætning er at huske at tage en stofpose med og købe et helt rugbrød hos bageren, som jeg kan få uden indpakningen. Rigtig meget af det plastik jeg bruger i løbet af en måned er fra mad, så det er her mit fokus vil ligge den kommende måned.

Har du lyst til at være med til at undersøge, hvor meget du smider ud og hvordan du kan mindske den mængde skrald du producerer? Skriv en kommentar i feltet herunder eller klik på “følg denne blog” i højre side – så er du hurtigt opdateret hver gang der kommer nye tips på hjemmesiden.

April uden plastik

Vidste du, at gennemsnitsdanskeren producerer 777kg skrald om året i deres private husholdning, svarende til 2,1kg? Og at vi er det land i Europa, der producerer allermest skrald pr. indbygger?*

Med afsæt i denne viden forsøger jeg at mindske min mængde af skrald og gøre mit miljøskadelige fodaftryk mindre. Hver måned måler jeg, hvor meget skrald jeg har produceret og forsøger at minske mængden yderligere.

 

April måned er slut, og min månedlige opmåling viser, at jeg har produceret 248g skrald i april måned. Ikke dårligt, når man tænker på at jeg begyndte på dette i februar. I april har jeg dermed sænket min mængde skrald med over 62kg. Det er da vildt! Små ændringer batter pludseligt meget i det større billede.

 

Tre kernegrupper af skrald jeg vil fokusere på den næste måned:

  • Kaffeposer – det må være muligt at finde et sted, hvor man kan købe kaffe i løsvægt, eller i det mindste købe det i en papirindpakning der kan genbruges.
  • Mejeriprodukter er svære for mig at undvære, men jeg vil undersøge, om de kan købes et sted uden emballage – eksempelvist på markedet på Ingerslevs Boulevard i Aarhus.
  • Kontaktlinselåg – i øjeblikket bruger jeg endagslinser, da det ikke er muligt at få månedslinser på et deltidsabonnement. Jeg vil derfor ringe til min optiker for at høre, om det stadig forholder sig sådan, og i givet fald, om jeg kan skifte over til et fuldtidsabonnement på månedslinser.

 

Jeg kan ikke håndtere alting på een gang, men jeg kan tackle hver gruppe af skrald en af gangen og undersøge, om det er muligt at indrette mit liv på en anden måde, så jeg ikke producerer denne type skrald længere.

 

* Kilde: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Municipal_waste_statistics

Hverdag uden plastik

En hverdag uden plastik… puh, det lyder komplet uoverskueligt – kan det overhovedet lade sig gøre? Formentlig ikke fuldstændig, men det behøver ikke at blive en deprimerende undskyldning for slet intet at gøre. Faktisk er der virkeligt mange småting du kan ændre en enkelt gang i dit hjem, for at skære ned på den mængde af plastik, du har gennem hænderne i løbet af din hverdag.

De sidste par år har jeg arbejdet på at bruge mindre plastik. Jeg er på ingen måde plastikfri og tror ikke, at jeg nogensinde bliver det 100%, men jeg har alligevel fundet ud af at der er mange små måder, jeg kan forhindre plastik i at komme ind i min hverdagsrutine på. I starten af marts blev jeg inspireret af en kvinde i England, der brugte 40 dage op til påske på at nærstudere den plastik vi bruger i vores hverdag. Jeg besluttede mig for at følge i hendes fodspor og begyndte at indsamle mit plastikaffald i en glaskrukke. Da marts gik på hæld, samlede jeg alt mit plastik og gennemgik det for at se med mine egne øjne, hvor meget jeg bruger.

Læs resten

Lav din egen deodorant

Jeg er sikkert ikke den eneste, der er blevet opmærksom på, at der er aluminium i næsten alle deodoranter. Ikke alene har det været mærkeligt at høre, at der tilsyneladende er virkeligt giftige stoffer i de produkter jeg bruger, men samtidig har det været en ren jungle at finde en roll-on, der ikke er aluminium i. Selv Niveas roll-on som jeg hidtil har været rigtig glad for at bruge, viste sig ved en nærmere inspektion også at indeholde problematiske stoffer. Derfor har jeg over de seneste par måneder eksperimenteret med at lave min egen deodorant, så jeg kan være 100% sikker på, at der ikke er skadelige stoffer i det jeg bruger på min hud.

Læs resten

Hjemmelavet hårspray

thumb_img_1813_1024Jeg har gennem længere tid været træt af, hvor mange dåser, flasker og bøtter jeg smider ud og har derfor spekuleret på, hvordan jeg kan skære ned på den mængde der kommer igennem min husholdning. En af de ting, der særligt har generet mig er mine hårprodukter. Jeg er korthåret og bruger derfor normalt både hårlak og enten hård eller blød voks til at sætte hår med, og derudover har jeg mindst en håndfuld Læs resten

Tid til et gearskifte

Over det sidste halve år er jeg blevet meget optaget af den måde, jeg lever på, og hvordan min livsstil påvirker miljøet. Jeg er derfor begyndt at researche og lære så meget som muligt om at leve mere bæredygtigt. En af de strømninger jeg særligt følger er zero waste bevægelsen, hvor folk deler historier, tips og tricks om, hvordan de lever uden at producere skrald. Netop dette er jeg blevet så grebet af, at Læs resten