Stiktrøje massakren

Nogle gange sker det, at jeg får en idé der virker utrolig godt mens den er oppe i mit hoved, men som når den kommer ud, viser sig at være helt forfærdeligt. Eftersom jeg har lovet mig selv, at jeg vil fortælle om alle mine zero waste eksperimenter, både om alt det der lykkes, men også om det der bestemt ikke lykkes, må jeg holde mig selv op på løftet og fortælle om da jeg uforvarende kom til at lave en massakre på en sagesløs striktrøje.

Sagen er den, at jeg sidste år strikkede en trøje, der blev så fin, at jeg fik lyst til at lave en ekstra. Jeg slapper af, når jeg sidder med mit strikketøj, og kunne i øvrigt godt bruge en trøje mere til den kommende vinter. Det eneste jeg ikke var så vild med, er at garn til strikning koster en mindre formue – især, hvis det skal være økologisk og bæredygtigt. Som den opfindsomme zero waster jeg er, gik jeg derfor på jagt i genbrug efter en striktrøje med pænt garn, som jeg kunne trevle op og bruge til at strikke en nye trøje af. “Hvor svært kan det være?” tænkte jeg. MEGET svært, viser det sig. Faktisk så svært, at da jeg endeligt fandt en trøje, hvor garnet stadig var i pæn stand, måtte opgive ævred, efter at have brugt næsten 1,5 time på at få skilt den ad i kanterne, så jeg kunne trevle den op.

Nu sidder jeg så tilbage med en komplet massakreret striktrøje, en masse fnuller ud over hele lejligheden og lettere røde ører. Men da jeg ikke vil smide det forulykkede projekt ud, har jeg tilføjet resterne af trøjen til den pose med tøj, som jeg er igang med at samle sammen til H&M’s genanvendelsesprogram. Så kommer der trods alt lidt ud af mit fejlslagne projekt. Det eneste, der er tilbage at sige, er: DONT TRY THIS AT HOME!

 

 

 

Reklamer

At skille sig af med sine ejendele

I slutningen af 2015 stødte jeg på “the 2015 challenge” – en udfordring, hvor man i løbet af 2015 skulle skille sig af med 2015 ting fra sit hjem. Altså en kreativ måde at konkurrere med sig selv om at rydde op. Selvfølgeligt delte jeg den gode idé med mine to søstre, der syntes at det lød vældig interessant. Taktisk som jeg var, havde jeg selvfølgeligt smugstartet lidt, og var allerede kommet op på imponerende 300 ting, jeg havde smidt ud, sendt til genbrug, solgt eller lign. Alligevel gik der ikke mere end en måned, inden min ene søster stolt fortalte, at hun allerede var på omkring 600 genstande. WHAT! Men hun har selvfølgeligt også mand og to børn – så mon ikke der var røget noget af deres med i jagten.

Nu er det halvandet år siden vi startede på udfordringen. Ingen af os er færdige endnu. Men det gør ikke noget. Faktisk er vi alle tre blevet meget mere fokuserede på, hvordan vi skiller os af med de ting, vi ikke længere ønsker at eje. Da vi i starten kun havde konkurrencen for øje, var det lidt for let at slippe af med ting på nogle meget uhensigtsmæssige måder, ved at dumpe det meste i skraldespanden og aflevere resten på genbrug.

At rydde op miljøvenligt

Der er i min optik kun en meget lille pointe i at skille sig af med overskydende genstande, hvis de alligevel bare ender med at blive sendt på lossepladsen. Det har derfor været en stor opgave at finde ud af, hvordan jeg bedst skiller mig af med tingene, så de kan genanvendes på den bedst mulige måde. Derfor har jeg konstant mindst to kasser i min lejlighed, hvor jeg opbevarer de ting, jeg er klar til smide ud, men som jeg endnu ikke har fundet den bedste måde at skille mig af med. En af kasserne er dedikeret til de genstande, der skal til genbrug. Gode, brugte ting, der stadig har masser af brugstid i sig endnu. En anden kasse er til de genstande, som jeg gerne vil gøre et forsøg på at sælge online, inden jeg afleverer dem til genbrug. Endeligt har jeg en pose med tøj, der er så dårligt, at det ikke kan sendes til genbrug. I stedet for at smide det i skraldespanden samler jeg sammen, til jeg har en hel pose. Den afleverer jeg i H&M, hvor de genanvender fibrene i tøjet til at lave nyt tøj af, og som tak for hjælpen giver et gavekort.

Det kan føles som et stort arbejde at skulle sætte sig ind i, hvorvidt en genstand kan genbruges på en anden måde, inden man kan tage afsked med den, men det gør noget vigtigt ved min bevidsthed om, hvad jeg omgiver mig med. Det skal være ordentlig kvalitet, og ikke mindst skal jeg kunne skille mig af med på en miljøvenlig måde, når jeg er færdig med at bruge den.

Hvor længe der går endnu, inden jeg når op til de 2015 genstande, ved jeg ikke, men så længe rejsen får mig til at spekulere mere over, hvad jeg bringer ind i mit hjem i første omgang, er det helt sikkert tiden værd, at forlænge oprydningsrejsen.

Her kan du læse mere om H&M’s Genbrugsprojekt

Lav din egen deodorant

Jeg er sikkert ikke den eneste, der har hørt rygterne for et par år siden om, at der er aluminium i næsten alle deodoranter. Ikke alene har det været mærkeligt at høre, at der tilsyneladende er virkeligt giftige stoffer i de produkter jeg bruger, men samtidig har det været en ren jungle at finde en roll-on, der ikke er aluminium i. Selv Niveas roll-on som jeg hidtil har været rigtig glad for at bruge, viste sig ved en nærmere inspektion også at indeholde problematiske stoffer. Derfor har jeg over de seneste par måneder eksperimenteret med at lave min egen deodorant, så jeg kan være 100% sikker på, at der ikke er skadelige stoffer i det jeg bruger på min hud.

Opskrift

Grundopskriften er den samme. Den består af 2 spsk. kokosolie, 2 spsk. arrowroot pulver og 3 spsk. natron. Faktisk kan du bruge deodoranten kun med grundopskriften, og så får du en udgave, der blot dufter svagt af kokos. Hvis du, ligesom jeg, synes det er rart, at din deodorant dufter en smule, kan du eksperimentere med din egen duftkombination. I så tilfælde, vil jeg anbefale at starte ud med en mindre portion af grundopskriften eller at dele den op i forskellige beholdere og teste duftene i mindre portioner.

Duftkombinationer

Jeg har været igennem flere forskellige variationer af olier, før jeg fandt en duft jeg kunne lide, og som fungerer godt med min hud. Det er ikke sikkert du ender med den samme duftkombination som jeg, og det kan sagtens tage flere forsøg før du bliver tilfreds, men prøv dig frem. Jeg blev anbefalet at bruge lavendel og appelsinolie sammen, hvilket viste sig at være en rigtig dårlig kombination for min hud, da lavendelduften gik meget skarpt igennem, uanset hvor lidt jeg tilsatte. Jeg er i stedet endt på en kombination af appelsinolie og citrusolie. Jeg bruger ikke mere end fire dråber pr. olie, da duften fra olien trænger fint igennem, og jeg i øvrigt ikke ønsker mig en dominerende duft i min deodorant.

Til sidst er det bare at blande alle ingredientserne, og røre til massen bliver ensartet. Herefter fyldes massen det på glas. Da der er kokosolie i, er det en fordel at deodoranten ikke opbevares ved mere end 24 grader, da den ellers bliver flydende.

Hjemmelavet hårspray

thumb_img_1813_1024Jeg har gennem længere tid været træt af, hvor mange dåser, flasker og bøtter jeg smider ud og har derfor spekuleret på, hvordan jeg kan skære ned på den mængde der kommer igennem min husholdning. En af de ting, der særligt har generet mig er mine hårprodukter. Jeg er korthåret og bruger derfor normalt både hårlak og enten hård eller blød voks til at sætte hår med, og derudover har jeg mindst en håndfuld forskellige shampoo, jeg bruger. Det betyder, at jeg kommer igennem relativt mange flaske, bøtter og dåser i løbet af et år, og jeg har derfor som mål, at erstatte alle mine hårprodukter af mere bæredygtige (og helst hjemmelavede) løsninger, efterhånden som jeg får brugt de nuværende op.

Det første jeg løb tør for var hårlakken, og jeg har derfor ledt efter en opskrift på en hjemmelavet hårspray, som jeg ville forsøge mig med, når der ikke var mere tilbage. I juleferien blev der endeligt tid til forsøget, ud fra en simpel opskrift, der kun kræver to citroner, 0,5 l vand og 2 spsk vodka.

Citronerne skæres i skiver og koges ind i vandet på højt blus i 20 minutter. Herefter filtreres citronvandet ad flere omgange til væsken er helt fri for bundfald. Jeg filtrerede det fire gange gennem et teæg med klemmeskaft. Til sidst tilsættes vodkaen for at konservere blandingen. Jeg har i første omgang kun brugt 2 spsk, men vil fordoble antallet næste gang jeg laver en portion, da jeg ikke tror 2 spsk kan konservere blandingen tilstrækkeligt. Herefter hældes hårspray’en på flaske – jeg har genbrugt en gammel sprayflaske med after sun.

Jeg har nu brugt hårspray’en i to uger og synes, at resultatet er ret godt. Det giver et naturligt hold uden at håret bliver stift og klistrer sammen, som normale hårprodukter ellers godt kan gøre. Og endeligt er det rart at vide, at det er 100% naturlige produkter, jeg bruger i mit hår.

 

Tid til et gearskifte

Det er meget lang tid, siden jeg har udgivet noget materiale her på siden. Jeg har haft lyst til at skrive en masse, men timingen har ikke været rigtig, og samtidig har jeg følt, at der var behov for et gearskifte, fordi der er sket et stort gearskifte i mit eget liv.

Over det sidste halve år er jeg blevet meget optaget af den måde, jeg lever på, og hvordan min livsstil påvirker miljøet. Jeg er derfor begyndt at researche og lære så meget som muligt om at leve mere bæredygtigt. En af de strømninger jeg særligt følger er zero waste bevægelsen, hvor folk deler historier, tips og tricks om, hvordan de lever uden at producere skrald. Netop dette er jeg blevet så grebet af, at jeg i øjeblikket er igang med at indarbejde det i mit eget liv.

Jeg har i løbet af det sidste halve år lavet en masse forskellige eksperimenter, som jeg fremover vil dele her på siden, i håbet om at du, lige som jeg selv, vil finde inspiration til at producere mindre skrald og dermed blive bedre til at passe på vores jord!

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad zero waste bevægelsen går ud på, kan du se denne video, der forklarer hvad zero waste er, og hvordan idéen er opstået.