Tips til mindre plastik i din hverdag

Siden februar har jeg aktivt forsøgt at minimere mit plastikforbrug. Hver måned har jeg indsamlet og registreret hvor meget skrald jeg producerer. I maj faldt jeg over en artikel hvor tv-vært Cecilie Beck forsøgte at leve en uge uden at producere plastik. Hun endte med at konkludere, at vi nok aldrig kommer til at leve helt uden plastik, men at vi kan minimere vores forbrug betragteligt.

Denne post er dedikeret til dig, der føler at det er et uoverskueligt projekt at reducere dit skrald og har mest lyst til at give op på forhånd.

Det du ser her på siden er resultatet af flere års arbejde; nærmest ingen kan fjerne al plastik fra deres liv i løbet af en uge. Det tager tid at vænne sig til andre indkøbsvaner, og det er meget få, der kan lykkes med et sådant projekt, som Cecilie Beck forsøger sig med. Men det er ikke umuligt at fjerne næsten alt plastik fra dit liv over tid – også uden store praktiske ekstra opgaver i hverdagen.

I Danmark producerer hver indbygger gennemsnitligt 777 kg skrald om året. Det svarer til gennemsnitligt 64,7 kg skrald om måneden eller 2,1 kg skrald om dagen. Dette skrald er restaffald, altså alt hvad vi sender afsted til forbrændingen, og det er netop dette der er min målestok i mit eksperiment. Hver måned indsamler jeg alt det skrald, der ellers ville ryge i containeren med restaffald og gemmer det til måneden er gået, så jeg kan få et samlet billede af, hvor meget skrald jeg har gennem hænderne i løbet af en måned.

Men Julia, er det ikke sygt ulækkert at gemme sit skrald i en hel måned?

Jeg må indrømme at det netop var en af mine største hurdler for at gå igang med projektet. Jeg orkede ikke en lejlighed der skulle lugte og derfor var præmissen at prøve det af, for at se om jeg kunne gøre det på en lugtfri måde. Allerede efter første måned må jeg indrømme at jeg var solgt. Jeg har ingen lugtgener i mit hjem, og samtidig er der gået så meget konkurrence i projektet, at jeg nu glæder mig til at lave opfølgningen hver måned og åbne for mit skraldeglas.

Hvordan sorterer du dit skrald?

Jeg sorterer 5 forskellige typer skrald (udover storskrald, som jeg ikke anvender særligt tit, da jeg hellere videresælger mine store møbler og lignende). På billedet kan du se de kategorier jeg arbejder med.

  • Længst til venstre har jeg en pantskraldespand. Jeg indsamler flaskerne i løbet af måneden og afleverer dem i starten af hver måned, når jeg alligevel skal ud og handle.
  • Trækassen er til glas, plast og metal, og som skal puttes i samme beholder til genanvendelse i Aarhus Kommune. Har der været madvarer i en beholder, vasker jeg den og lader den lufttørre, inden den kommer i kassen. Det er klart plastik, der har været sværest for mig at sortere, for hvilke kategorier af plastik kan genanvendes, og hvilke kan ikke? I Aarhus er vi så heldige, at der er lavet en stor oplysningskampagne på facebook med navnet “Sortér mer’ Aarhus” for at informere om, hvilke former for plast der kan genanvendes, og hvilke der skal i restaffald. Du kan se deres video her. Den korte tommelfingerregel er, at hvis plastikken er markeret med tallene 1, 2, 5 eller 6, så kan det genanvendes og skal i glas, plast og metal containeren.
  • Den hvide trækasse er til papir og pap og her kommer boner, æggebakker, papkasser fra morgenmadsprodukter mv. i. I slutningen af måneden bærer jeg det hele ud og kan dermed se, hvor meget pap og papir, jeg har gennem hænderne i løbet af en måned.
  • Bykompostspanden til højre er min nyest tilkomne sorteringsmulighed. Heri kommer al bionedbrydeligt affald, altså madrester inklusiv kød og mejeriprodukter, da Bokashi-komposteringsmetoden godt kan nedbryde dette. Kompostspanden er lufttæt og har ingen lugtgener. Jeg opbevarer den under håndvasken, hvor min skraldespand tidligere var. Når spanden er fuld skal den stå i 2-3 uger og gære, hvorefter jeg kan tage spanden med over i mine venners kolonihave, og tilbyde dem lækker kompostmuld. Madresterne skal graves ned i deres have i ca en måned, hvorefter de er helt nedbrudt og kan bruges som almindelig kompost.
  • Glaskrukken forrest er til de genstande, der ikke kan affaldssorteres og som derfor ender i restaffald-containeren. Jeg opbevarer det en måned ad gangen for at kunne gennemgå mit skrald og dermed få overblik over, hvilke kategorier af plastik der er størst og herefter undersøge, hvad jeg kan gøre for at fjerne dem.

Det kræver ikke ret meget at begynde at sortere skrald. Målet er ikke at nå ned på et bestemt tal, eller gøre det på en bestemt måde – målet er at blive bevidst om, hvor meget skrald vi hver især producerer. Derudfra er det op til den enkelte at vurdere, hvad man har lyst og mulighed for at gøre. Tempoet er underordnet, det afgørende er, at vi bliver bevidste om, hvilket aftryk vi sætter på vores jord.

 

Hvorfor går du så meget op i dit skrald?

Det er ikke mere end to-tre år siden, jeg for første gang stiftede bekendtskab med bevægelsen “zero waste,” hvor folk forsøger helt at eliminere deres affald. Jeg var allerede på det tidspunkt inspireret af både minimalisme, simple living og et brændende ønske om at være med til at passe bedre på vores jord. Det er ikke sandt, når folk med en opgivende mine siger, at vi ikke kan gøre nogen forskel som enkelte individer – det kan vi og derfor har jeg kastet mig ind i kampen for at mindske mit klimaaftryk, til inspiration for andre. Jeg er ikke perfekt og lykkes langt fra 100% med mine eksperimenter, men det betyder ikke, at vi bare skal sætte os med hænderne i skødet og vente på at politikerne lovgiver os til et bedre miljø. Vi kan hver især gøre en lille smule, og tilsammen kan vi ændre verden!

 

 

 

I løbet af de sidste par måneder har jeg beskrevet min kamp for at minimere mit plastikforbrug og hver måned vist, hvor meget skrald jeg har produceret. Bemærk, at jeg er bosat i Aarhus og at de skraldesorteringsregler, der gælder her ikke nødvendigvis gælder der, hvor du bor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.