Jeg har lavet et tankeeksperiment vedrørende min økonomi.
Det er mere end 10 år siden, jeg for første gang besluttede mig for at få styr på min økonomi – helt fra bunden. Og bunden var særdeles langt nede, for jeg havde på det tidspunkt over 200.000 kr. i gæld. Min konkrete gældsrejse, kan du læse mere om her.
Men her godt 10 år senere, og med en samlet stigning i networth på mere end 1,5 mio, spekulerer jeg på, om jeg ville have gjort det samme, som jeg gjorde dengang, hvis jeg havde haft al den viden jeg har i dag, om privatøkonomi. Svaret på det, må du vente med at få til sidst i denne miniartikel, for først vil jeg vise dig de 3 steder, som jeg ville gå igang med først, hvis jeg i dag skulle starte fra bunden med at skabe et solidt økonomisk fundament.
1) Købestop
Det kan måske lyde lidt skørt og kontraintuitivt, men hvis jeg skulle starte med at skabe en god økonomi fra bunden, så ville jeg starte med den grundlæggende tanke, at hvis jeg ikke har overblik over økonomien, så er det formentligt fordi jeg bruger for mange penge. Derfor er det logiske første træk, at lave et købestop. Simpelthen at blokere for at “ulykken kan blive ved med at udvikle sig.”
Så kan det godt være, at det viser sig undervejs, at jeg faktisk ikke havde et stort overforbrug, men før jeg ved det med sikkerhed, vil jeg antage at der er et sted, hvor pengene fosser utilsigtet ud, som skal stoppes.
Det er op til en selv, hvordan man strikker et købestop sammen, men ofte fungerer det sådan for mig, at jeg beslutter, at jeg ikke må shoppe nye ting til hjemmet, men kun erstatte det, der går i stykker eller er slidt op. Dvs. at jeg afstår fra at købe tøj, sko, interiør, gadgets mv, medmindre det går i stykker og det er et need to have, at få det genanskaffet. Er det blot et nice to have, må det vente til købestoppet er overstået.
For mig betyder et købestop også, at jeg prøver i videst muligt omfang at bruge det jeg allerede har herhjemme, når det kommer til madindkøb, og husholdningsprodukter mv. Dvs. at jeg bygger vores aftensmad herhjemme op ud fra det der allerede ligger i skufferne, og er ved at blive halvglemt midt i overfloden af tørvarer. På samme måde med husholdningsartiklerne, og personlig pleje-produkterne.
Ved at indskrænke indkøbene, sker der en opbremsning i forbruget, som kan medvirke til hurtigere at komme et sundt sted hen med økonomien.
Beslutningen om at indføre et købestop er meget simpelt og behøver ikke at tage længere tid, end et par minutter til at fastlægge reglerne for købestoppet, og evt lave et par huskesedler som placeres strategisk i huset, bagpå telefonen, eller klistres på dankortet, så jeg bliver mindet om at jeg har lavet en aftale med mig selv om at holde købestop. Jeg indfører typisk også en fysisk liste, hvor jeg skal skrive de køb på, jeg laver under købestoppet, så bliver det meget tydeligt, når jeg kommer til at købe noget som ikke var en del af planen. Men når jeg er tvunget til at skrive et køb på, som ikke var en del af aftalen om købestop, så prøver jeg at minde mig selv om, at det er naturligt at fejle, når man vil rette sin økonomi op – det afgørende er sådan set bare, at man ikke bliver liggende når man er faldet, men at man rejser sig op og fortsætter, hvor man slap.
Hvis du gerne vil have lidt mere konkrete tips og tricks til at styre dit forbrug, så har jeg samlet alle mine bedste tip i e-guiden “Få styr på dit forbrug”.
2) Budgetlægning og budgethåndtering
Umiddelbart efter at købestoppet er indført, vil mit næste vigtige skridt være, at få dannet mig et overblik over, hvilke faste udgifter jeg har hver måned, og få lagt et budget ud fra det. Når jeg har listet alle udgifterne op, kan jeg se, hvor meget jeg skal overføre til min budgetkonto hver måned. Har jeg ikke havde en budgetkonto – så ville det være i opstarten af sådan en proces med at ændre min økonomi, at jeg ville oprette en, så jeg altid har penge til at betale regningerne, og at de penge ikke bliver rodet sammen med dem, jeg har til at købe mad for hver måned.
Et budget virker dog ikke, før jeg også har etableret en god vane for, hvordan jeg håndterer det. De fleste budgetter kan køre næsten automatisk, med en fast overførsel til din budgetkonto hver måned, så jeg ikke behøver at foretage dig noget.
Men hvis jeg gerne vil have lægge mit solide økonomiske fundament hurtigere, så skal jeg lære mig selv at håndtere økonomien hver måned, alt efter hvordan min indtægt ser ud. Det betyder at jeg skal beslutte mig for, hvor meget jeg må bruge hver måned, og få flyttet den rest penge fra indtægten, som ikke skal bruges til mad og diverse væk, så jeg ikke bliver fristet til at bruge den.
Hvis du gerne vil have en mere detaljeret gennemgang af, hvordan du sætter det op, kan du købe min guide “Zero based budget – sådan kommer du i gang.”
3) Bufferkonto
Nogle kalder det buffer, andre kalder det en emergency fund eller en oh sh*t fund. Pointen er, at jeg vil prioritere høj, at have en konto, hvor jeg har opsparet en sum penge, til når uheldet rammer. Hvis jeg ikke har sådan en bufferkonto, når vaskemaskinen går i stykker eller bilen skal repareres, så risikerer jeg at være nødt til at optage mere gæld og gøre min økonomi værre.
Derfor vil etableringen af en bufferkonto, gå forud for ekstra betaling af gæld, selvom det virker mærkeligt at spare penge op, som kunne bruges til at betale gæld af og dermed forhindre renter på gælden.
Men jeg ved i dag, at det er vigtigst at skynde sig langsomt, når det kommer til at ville ændre sin økonomi. Hvis den skal være solid, så er der nødt til at være et sikkerhedsnet. Hvor stort et beløb der skal stå på kontoen afhænger af, hvordan min livssituation ser ud. Da jeg startede med ændre min økonomi for 10 år siden, var en bufferkonto på 5.000 kr. nok, da jeg ikke ejede en bil, og boede i en lejelejlighed. I dag ser størrelsen på en bufferkonto noget anderledes ud, fordi jeg bor i eget hus, og har bil.
Al ekstra indtægt, som ikke bruges til de faste udgifter eller mad og diverse, kastes derfor ind på bufferkontoen, til den har opnået den rette størrelse – den proces kan tage et par måneder eller måske et helt år, og i den tid, vil jeg bare betale minimumsafdrag på gælden. Først når bufferkontoen er fyldt helt op til det fastsatte beløb, vil jeg kanalisere overskydende penge over på ekstra gældsafdrag, for så ved jeg, at jeg ikke kan komme i en situation, hvor jeg er nødt til at forøge min gæld, fordi der kommer en uventet udgift.
Men hvad gjorde jeg egentligt for 10 år siden
Da jeg begyndte at afvikle på min gæld for 10 år siden, var jeg så fokusere på at gælden kradsede mig på sjælen, og derfor kastede jeg alt hvad jeg havde i overskud over på gælden. Det betød at jeg så resultater meget hurtigt, og det var enormt tilfredsstillende. Til gengæld betød det at da jeg fik min første større uventede udgift efter ca. et halvt år, så måtte jeg sætte al ekstra gældsafvikling på pause og skrabe så mange penge som muligt fra alle mine konti for at dække udgiften. Det betød at jeg lige knebent havde penge til også at betale mine faste regninger, og måtte leve for stort set ingen penge resten af måneden.
Derfor måtte jeg tilbage til tegnebrættet og lave om i mine planer for gældsafviklingen, så jeg kun betalte minimumsbidrag og derfor kunne prioritere at få sparet en buffer op.
Det tog mig nogle måneder, men da jeg begyndte at prioritere gælden først igen, kunne jeg mærke, at jeg gjorde det med en helt anden ro i maven. Når jeg herefter har været nødt til at sætte ekstra gældsafvikling på pause, har det ikke gjort mig noget, fordi jeg har vidst at jeg havde pengene på min bufferkonto, og at pausen bare gjorde at jeg kunne genopfylde bufferkontoen og herefter genoptage den agressive gældsafvikling.
Hvis jeg kunne gør det om, ville jeg derfor starte med at lave en buffer, så jeg ikke havde behøvet at sove dårligt om natten, og spekulere på, om jeg nu havde penge nok.
Hvis du gerne vil have hjælp til at komme igang med at etablere en sund økonomi fra bunden, så kan du booke en sparringssamtale med mig, hvor vi gennemgår din økonomi sammen og finder ud af hvad du skal gøre, for at sove godt om natten, uden bekymringer for om pengene slår til. Du kan booke en sparring her
Du kan også arbejde videre selv, ved at bestille mine to e-guides “Zero based budget – sådan kommer du i gang” og “Få styr på dit forbrug” – de koster 99 kr. pr. men hvis du bestiller begge samtidigt, får du dem til 169 kr. Begge guides kan bestilles her.
Det simple liv 