Minimalisme i en børnefamilie

Er minimalisme overhovedet muligt, når hverdagen med små børn hvirvler derudaf? Og hvornår er man egentlig en rigtig minimalist?

Når jeg kigger mig omkring i vores hjem, tænker jeg ofte at det var langt lettere at leve minimalistisk før vi fik børn. Der var færre til at hale ting hjem, færre til at hive ting ud af skabene, og i det hele taget væsentligt færre ejendele.

I dag er vi 4 i vores familie, og det bærer vores minimalistiske standard i hjemmet selvfølgeligt præg af. Men det betyder ikke at jeg går mindre op i at leve minimalistisk, snarere tværtimod. Faktisk bruger jeg løbende tid og tankevirksomhed på at skubbe vores hverdag i en mere minimalistisk retning.

Det gør jeg selvfølgeligt fordi jeg godt kan lide et hjem, der er (relativt) overskueligt og til at rydde op. Men jeg gør det faktisk også, fordi jeg gerne vil leve klimabevidst, og her er minimalisme bare et godt redskab, til at skubbe i den rigtige retning.

Men det er selvfølgeligt ikke alt, der bare uden videre lader sig gøre, når man går fra 1 til 4 i hjemmet, og derfor tilpasser jeg hele tiden hvordan vi praktiserer minimalisme til vores hverdag, så det ikke bliver en urimelig tung byrde, som vi aldrig når i mål med. For hvis standarderne er de samme som da jeg levede alene, så ville jeg aldrig kunne fungere i vores nuværende hverdag.

Det vigtigste for mig, er at minimalisme bliver et greb til en bedre hverdag for os, hvor pligter, oprydning, indkøb, bytte-varer fylder mindst muligt. Jeg vil jo hellere bruge min tid sammen med mine yndlingsmennesker.

Hvornår er man en minimalist?

Man er minimalist, når man bevidst vælger at leve så man ejer det mest nødvendigt og fjerner alt det overflødige for at finde sit “nok”. Det vil sige, at man skærer ned på sit forbrug og sine ejendele, for at opnå en hverdag der er mere enkel og mere meningsfuld.

Det betyder:

• Færre ejendele: Man begrænser forbruget til kun det, der reelt giver værdi i ens liv, frem for at samle på unødvendige ting. 
• Fokus på det væsentlige: Når man skærer ned på materielle ting, bliver der mere tid og energi til at rette opmærksomheden mod det, der virkelig betyder noget.
• Enkelhed og ro: Ved at fjerne ting fra hjemmet, skaber man en mere harmonisk og rolig atmosfære, som giver ro i sindet. 
• Kvalitet over kvantitet: Lever man minimalistisk, vil man have mulighed for at investere i færre, men bedre og mere holdbare ejendele.  

Minimalisme er ikke ensbetydende med, at man skal mangle noget, men mere et udtryk for at man har lige præcis det man skal bruge, men ikke mere. Man fjerner alt det der er unødig overflod, for at kunne få ro og fred i sin hverdag, og minimere den tid der skal bruges på at købe, hente, sætte på plads, reparere og bortskaffe.

Prøv et kort øjeblik at overveje, hvor meget tid du bruger dagligt eller ugentligt på at håndtere dine ejendele. Det er den tid, man kæmper for at vinde tilbage, ved at være minimalist.

Et minimalistisk hjem betyder, at tiden til at sætte på plads, sortere, organisere, reparere og bortskaffe kan reduceres drastisk, og det giver frihed og rum til at trække vejret.

Men hvordan griber man det, at ville leve minimalistisk an i praksis.

Struktur styrker kampen mod overflod

Det er jo rigtig fint at kunne definitionen på minimalisme, men som børnefamilie er det en svær balance at forsøge at undgå overflod og kun leve med det, der giver ens liv værdi i hverdagen. For der vil bare komme tegninger, sten, legetøj, nyt tøj og alt muligt andet ind i ens hjem og øge mængden af ting, når man er børnefamilie.

I stedet for at have et forkromet mål, om at vores hjem altid skal SE minimalistisk ud, så forsøger jeg i stedet at holde en vist struktur i, hvor ofte jeg gennemgår mine egne og børnenes ting.

Strukturen består i at jeg har nogle udvalgte områder, som jeg gennemgår med jævne mellemrum. Jeg vælger ud fra min liste i hovedet, hvilket område jeg pt synes har mest brug for en gennemgang, og så tager jeg et nyt område ca hver uge/hver 14. dag. På den måde koncentrerer jeg mig om at få gjort selve gennemgangen til en vane, men at området skifter alt efter, hvor der er mest behov. Derfor kommer vi nok heller aldrig gennem hele huset fra top til bund, som de fleste guides til et minimalistisk hjem anbefaler. Men det giver vi glad og gerne afkald på, fordi tiden og roen er simpelthen ikke til, at det er realistisk i denne livsfase. I stedet finder jeg ro i, at jeg gør mange småting løbende for at holde mængden af ejendele i skak, og det gør at vores hjem ikke sander helt til.

Her nedenfor kan du se nogle konkrete eksempler.

Gennemgang af børnenes garderober

Mindst 2 gange om året og gerne oftere, gennemgår jeg børnenes garderober, både for at sikre mig at de faktisk også har tøj i den rigtige størrelse til den rigtige sæson. Tøj der ikke er i de rigtige størrelser pakkes i lagerkasser der står på loftet til hver størrelse, så de nemt kan findes frem, når børnene er klar til en ny størrelse.

Udover den store gennemgang, plukker jeg løbende tøj fra, hvis jeg ved at der er noget, de slet ikke kan lide at gå med, eller som af en eller anden grund ikke bliver brugt. Bliver det plukket ud, tager jeg med det samme stilling til om det skal i tøj-arkivet på loftet, eller videre til genbrug.

Tegninger og kreative projekter

Jeg har en stor mappe, hvor jeg opsamler alle kreative kreationer fra pigerne, så de ikke ligger rundt i hele huset. Med nogle måneders mellemrum gennemgår jeg mappen og sorterer langt størstedelen fra. Nogle få af de bedste tegninger bliver sat i et ringbind med børnetegninger, som hver af pigerne kan få, når de bliver voksne.

Legetøj

Legetøjet gennemgår jeg jævnligt, og hvis der er noget, som ikke er blevet leget med i flere måneder, så kommer det i en kasse i nogle måneder, til jeg ved om de savner at lege med det, eller om det er sikkert at sende det videre. Eksempelvis har jeg lige gennemgået deres boghylde og fjernet næsten halvdelen af bøgerne, fordi de ikke længere kunne overskue hvad de gerne vil læse.

Omvendt er det ofte svært at være skråsikker på hvad de bruger og hvad der kan gives videre, for engang imellem sker det, at de opdager noget legetøj de ikke har set i flere måneder og kaster deres kærlighed på det igen. Hvis jeg er i tvivl kommer tingene derfor i en rotationskasse. Er der ikke spurgt efter det i et halv år, kan de gå videre.

Mit eget tøjskab

Mit eget klædeskab er netop blevet gennemgået fra top til tå, og det er flere år siden jeg gjorde det sidst, fordi jeg hele tiden skiftede størrelser i forbindelse med graviditeterne. Ventetøjet er kommet videre til en kollegas datter, og af det normale tøj fiskede jeg til stor overraskelse for mig selv en hel pose med mere end 20 stykker tøj fra, som jeg ved, at jeg ikke kommer til at kunne lide at have på, og som derfor kunne gå til genbrug. Endeligt var der også en lille pose tøj, der er i stykker og ikke kan repareres, som endeligt blev sendt til tekstilgenanvendelse.

Og sådan kunne jeg fortsætte med områder.

I virkeligheden er den bedste struktur til at vedligeholde minimalisme i en børnefamilie, at acceptere, at opgaven sådan set aldrig slutter helt. Der vil altid være en ny og gammel størrelse tøj der skal sorteres, legetøj der skal tages stilling til osv. Og det er ok. Minimalisme handler helt oprigtigt talt ikke om at mit hjem skal SE flot ud, det handler om at mit hjem skal være rart at være i. Og det er det, når jeg ved med sikkerhed at bunkerne ikke hober sig op, fordi jeg løbende forholde mig til dem inden de bliver uoverskuelige.

Dette efterår kører jeg en minimalisme challenge på min instagramprofil @det_simple_liv, hvor jeg hver uge skal forsøge at sende en kasse med ting videre enten til genbrug, salg eller på genbrugspladsen, hvis det er gået helt i stykker. Du er mere end velkommen til at klikke ind og følge med, og selv køre din egen proces samtidig.