100 ejendele i to måneder – opfølgning

Hvordan det gik, med at leve med 100 genstande i to måneder?

For godt tre måneder siden begav min mand og jeg os ud i et ekstremt eksperiment. I to måneder skulle han og jeg leve med det mindst mulige antal genstande, han med 50 ejendele og jeg selv med 100 ejendele. Årsagen til vores eksperiment var, at vi i et par måneder skulle leve i en midlertidig bolig, med langt størstedelen af vores ejendele opmagasineret i en container, før vi kunne flytte ind i vores nye hjem (klik her for at læse om baggrunden for vores eksperiment).

I dag har vi boet i vores nye hjem i ca 2 måneder – og det er blevet tid til at gøre status på eksperimentet. For hvad har vi egentligt lært i løbet af de to måneder?


Det er svært at leve upersonligt
En af de største oplevelser var, at det var meget sværere for mig, end for min mand at leve et sted der var upersonligt. Vi boede i en møbleret minilejlighed, og det betød at indretningen var lavet ret anonymt og upersonligt. På mange måder føltes det som at være gæst i sit eget hjem, eller rent ud sagt, at lejligheden aldrig blev et hjem for os. For ingen af os havde prioriteret at vi skulle tage et billede eller to med af vores familier – og det viste sig at betyde rigtig meget for især min evne til at føle mig hjemme.


Færre ting, mindre oprydning

Det lyder fuldstændigt tåbeligt enkelt, når jeg skriver det her, men alligevel kom det bag på mig, hvor meget mindre tid vi skulle bruge på at gøre rent, når der var færre ting at flytte rundt på. Det betød, at vi havde meget mere tid til at spille spil, gå ture og snakke sammen, end vi havde i vores gamle lejlighed.


Sjovere oprydning
Udover at vi brugte kortere tid på at rydde op i de to måneder, bemærkede særligt jeg også en anden effekt af at have færre ting. Vi blev bedre til at bruge 5 minutter dagligt på at rydde op, fordi det føltes sjovere, når det ikke var en aktivitet der kunne tage halve elle hele timer, men kun tog få minutter. Fordi vi havde så få ting, havde alle tingene deres egen plads, og derfor var det hurtigt og nemt at sørge for at alt kom på sin rigtige plads igen, når dagen var slut. Det betød også at oprydning næsten ikke eksisterede som en reel disciplin, for det nåede aldrig rigtig at føles som oprydning, før vi var færdige. og som et resultat der af, oplevede vi også at vi helt naturligt var  bedre til at holde vores hjem ryddeligt.


Færre ting, færre valg
En af de særligt store fordele ved at leve med så få genstande er, at vi brugte væsentligt mindre tid på at vælge eksempelvist tøj, eller spekulere på, hvad vi skulle pakke, hvis vi skulle afsted på weekend. Færre valgmuligheder betyder nemmere beslutningsproces. I de to måneder oplevede jeg en ny og bemærkelsesværdig kortere morgenrutine, inden jeg kunne forlade vores hjem om morgenen. Det tager simpelthen kortere tid på badeværelset, når man kun lige akkurat har de plejeprodukter man ved man skal bruge, og valget af tøj tager også væsentligt kortere tid, når man har en begrænset garderobe.

 

En fremtid med færre ting

For mig, var det en kæmpe øjenåbner, at vi faktisk uden problemer kunne klare os med de 50 og 100 ting. Det eneste vi måtte kapitulere og finde frem fra lageret i løbet af de to måneder projektet kørte var min mands motorcykeltøj og mit ridetøj.

Jeg havde troet at vi virkeligt ville kunne mærke afsavnet, men sandheden var, at det kun var ganske få genstande vi savnede i løbet af eksperimentet.

Et par dage inden vi flyttede ind i vores nye hjem spurgte jeg min mand, hvad han havde savnet i løbet af de to uger, og det eneste han kunne komme på var en jakke – fordi han, da det var sommer, da vi startede projektet ikke havde overvejet, at han ville få brug for en, når vi nåede til oktober. Og for mit eget vedkommende var det eneste konkrete jeg savnede undervejs, noget makeup. Men ironisk nok har vi nu boet i huset  i 2 måneder, og jeg har ikke rørt makeuppen, siden jeg pakkede den ud.

Generelt oplevede vi en større grad af tilfredshed og en udpræget taknemmelighed over de ting vi havde til rådighed. Skuldrene sænkede sig, for vi var ikke hele tiden nødt til at gøre rent og rydde op, men kunne faktisk nye vores liv og gå ud og få nye oplevelser sammen.

 

Flyttekasser i hobe

Da det så blev oktober og tid til at flytte ind i huset, var vi ret overbeviste om, at vi ville komme til at smide rigtig mange af vores ting ud, eller sende dem til genbrug. Men som det sikkert er for de fleste, så bliver man forfærdelig sentimental, når man åbner flyttekasse på flyttekasse. Derfor har vi endnu ikke sendt så mange af vores ting hjemmefra som man kunne ønske. I stedet har vi tilladt os at flytte ind meget langsomt. Det betyder også at nu – i december – har vi stadig ikke tømt alle vores flyttekasser.

Vi prøver nemlig på at vente med at pakke det sidste ud, til vi har set om vi rent faktisk har brug for det. Hvis vi ikke har – ja så ryger det videre til nogle andre, der forhåbentligt kan bruge det. Og i mellemtiden øver vi os i at huske på daglig basis, at vi kan klare os med langt mindre, end vi regner med!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.