5 sparetip til januarbudgettet

Gør januar mere overkommelig med nogle enkle trick

Det er januar, og for mange betyder det en måned, hvor tallene i banken er blodrøde ovenpå en, måske, lidt for ivrig julegavejagt. Hånden på hjertet, sådan var januar ofte for mig, mens jeg studerede og kun havde min SU og en lav indtægt fra mit studiejob at leve af. Januar måned føltes lang som et år, og jeg ønskede altid at den ville blive overstået hurtigt. I 2014 begyndte jeg at arbejde målrettet på at betale min gæld af, og her kan du læse om fem af de små hverdagstricks jeg har benyttet mig af, for at hjælpe mig selv på vej til en god økonomi.

Spis op
Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men ikke desto mindre var det et af de tricks, jeg i allerførste omgang prøvede af. Først var det mest af nød, for når der ikke var flere penge på kontoen, var det ikke muligt at gå ud og købe en masse nyt mad uden at gøre sig alvorligt uvenner med bankdamen. Det lyder som et virkeligt kedeligt råd, men ikke desto mindre åbnede der sig en hel verden af overraskelser for mig. I stedet for hele tiden at fylde nye madvarer i skabene, brugte jeg januar til at finde alt det mad frem, der var blevet skubbet ind bagerst i skabene, så jeg ikke kunne se det, og lave nye spændende retter af det, jeg allerede havde stående. Pludseligt fik jeg brugt risotto-risene og de dåser med babymajs og kokosmælk, der havde gemt sig i skabene og var blevet glemt, så snart de forsvandt ud af min synsvinkel.

Det første år jeg gjorde det, var jeg helt overvældet, da jeg oplevede, at jeg uden problemer kom gennem de første tre uger af januar uden at købe andet end mælk og lidt frisk frugt. Da det først gik op for mig gik der sport i det, og de følgende år blev det en konkurrence for mig at se, hvor lidt jeg kunne købe madvarer ind for i hele januar måned.

Se rødt, når du ser gult
Har du nogle gange tænkt over, hvorfor alle butikkernes udsalgsskilte er gule? I vesten symboliserer farven gul glæde og lykke. Rent visuelt er gul den mest iøjnefaldende farve og derfor benyttes den så godt som altid på udsalgsskiltene, da den stimulerer opfatteevnen og skaber nysgerrighed. Jeg ved, at jeg let bliver lokket af udsalgsskiltene, så derfor forsøger jeg at undgå strøget og butikkerne så meget som muligt. Jo, der er masser af gode tilbud, men har jeg virkeligt brug for at købe mere?

Desværre er det ikke altid muligt at undgå butikkerne i en hel måned, derfor forsøger jeg på flere forskellige måder at minde mig om, at jeg ikke ønsker at bruge penge. Det kan f.eks. være et kryds på den ene hånd, eller en seddel i min pung ved siden af dankortet, hvor der står “Er du helt sikker?” Faktisk blev jeg så glad for idéen med en seddel sammen med dankortet at jeg for 3 år siden tog skridtet og klistrede en lille seddel direkte på kortet, for at minde mig om ikke at bruge unødige penge. Den sidder der stadig den dag i dag.

72 timers reglen
Bare fordi man beslutter sig for at spare penge, betyder det ikke at man automatisk slukker for en knap i hjernen, så man ikke længere får lyst til at købe nye ting. Derfor har jeg lavet en regel for mig selv. Hvis jeg falder over noget i en butik, som jeg virkeligt har lyst til at købe, har jeg lovet mig selv, at vente 72 timer svinge kortet. I stedet tager jeg et billede eller skriver en note på telefonen.

Hvis jeg tre døgn senere stadig virkeligt at lyst til at købe det, er det ok, men så har jeg haft tid til at tænke over, hvad det betyder for min økonomi, hvis jeg foretager købet. Ofte opdager jeg, at det mest var en impuls, der fik mig til at længes og ikke selve varen i sig selv, og at jeg jo slet ikke har brug for den jakke eller de par sko. Andre gange finder jeg ud af, at jeg kan få det billigere et andet sted. Og hvis jeg ender med at købe varen, sætter jeg som oftest langt større pris på mit køb, da det så er blevet tydeligt for mig, at jeg virkeligt ønskede mig det.

Indkøbslister og madplaner
Det kan lyde rigtig kedeligt for dig, der godt kan lide spontanitet og som laver mad ud fra, hvad du har lyst til lige præcis i dag, men sådan behøver det heldigvis ikke at være. Hver uge sætter jeg mig og planlægger hvad jeg godt kunne tænke mig at spise af lækre retter i løbet af ugen, og så er det netop det, jeg køber ind til. Der er slet ikke noget i vejen med at bytte rundt på hvad man spiser på hvilke dage, men med madplanen har jeg et katalog at vælge ud fra til hele ugen, og jeg slipper på at stå nede i butikken og ikke ane, hvad jeg skal lave til aftensmad. For mig bliver madplanen en lettelse, og gør min hverdag lettere.

Derudover gør jeg det til en vane aldrig at handle uden en indkøbsliste. Jeg går køleskabet igennem hjemmefra og undersøger, hvad jeg kan lave af de madvarer jeg har tilbage, og hvad jeg skal supplere op med. På den måde undgår jeg dobbeltindkøb. Glemmer jeg at lave en indkøbsseddel, inden jeg tager på arbejde, skriver jeg alligevel en ud fra hukommelsen inden indkøbsturen. Bare det at have en hastigt nedskrevet indkøbsliste lavet på hukommelsen sparer mig for mange “næh, det ser lækkert ud”-indkøb, som jeg slet ikke behøvede.

Brug kontanterne – så længe de er her
Lad os nu bare være ærlige: Det er virkeligt gammeldags at bruge kontanter, men ikke desto mindre har jeg sværget til det i de måneder, hvor det var altafgørende, at jeg overholdt mit budget. Jo, det er måske lidt bøvlet at skulle ned og hæve pengene, men jeg lover dig, at med sedler og mønter følger helt automatisk et lille stik i hjertet, hver gang man skal betale for noget. Det er som om vi ikke rigtig registrerer, at vi betaler for noget, når det sker med plastikkortet. Det føles ikke som “rigtige” penge. Derfor synes jeg det er ærgerligt, at vi i højere grad bevæger os mod et kontantløst samfund. Vi vinder så meget økonomisk selvforståelse ved at have pengesedler og mønter i hænderne.

Sammenligner jeg mine udgifter fra de måneder, hvor jeg har hævet mit madbudgettet og betalt med kontanter med de øvrige måneder, hvor jeg har brugt dankortet, er der ikke nogen tvivl om, at jeg har sparet penge ved at bruge kontanter. En enkelt måned har jeg været helt oppe på at spare over 40% af mine madudgifter ved at betale med kontanter, og det er da noget, der rykker ved økonomien.

2 thoughts

  1. Jeg var oprettet et Lunar kort, hvor jeg overføre penge, hver gang jeg får løn til husholdningen, og det er et debet visa, så man ikke kan hæve mere end hvad der er, så gør jeg mig den vane, at tjekke appen hvad saldoen er, inden jeg handler

    1. Hej Niels.
      Det er bestemt også en god måde at gøre det på. Jeg bruger ikke selv Lunar, men har hørt mange omtale det positivt. I virkeligheden handler det jo bare om at man finder frem til et system, som gør det nemt at holde overblik over ens økonomi, og særligt forbruget.
      Mvh Julia

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.