Haveweekend hos søster

Denne weekend har jeg været på besøg hos min søster og hendes familie for at hjælpe med havearbejdet. Eller det var i hvert fald meningen. Det viste sig at vi også lige skulle jævne en carport med jorden, så svoger kunne bygge en ny. Da jeg ikke er bleg for en udfordring, var jeg i løbet af ca. 5 minutter udstyret med handsker og et koben, og så kunne morskaben ellers begynde.

IMG_7851

Køkkenhavetid

Heldigvis blev der også tid til at lave lidt af det jeg i virkeligheden var kommet efter, nemlig havearbejdet. Når man nu ikke selv har en have, er det næstbedste at få lov til at hjælpe i nogle andres, og jeg nød det i fulde drag. I løbet af en enkelt dag nåede vi at luge hele haven for ukrudt, flytte jordbærplanter, (jeg har også fået nogle med hjem selv, men mere om det senere), plante kartofler og tomater og plante nogle stauder ud. Ja man skal ikke beskylde min søster og jeg for at ligge på den lade side.

Kartoffelsætning

 

Nårh ja, og så er det jo rart at holde sine have, og plante-skills ved lige, selvom man ikke har noget land selv.

Lugning i jordbærbeddet

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.