Oprydning

Normalt plejer jeg at lade Det Simple Liv ligge urørt nogle måneder hen over sommeren, for rigtig at kunne komme ud og slappe af uden forpligtelser i det gode sommervejr. Men lad os nu bare være ærlige – det har været virkeligt ringe vejr de sidste par uger. Det har regnet, blæst og generelt været rigtig indevejr, til trods for at vi er i slutningen af juli og den burde stå på strandture og badetøj i stedet for strikkede tørklæder (ja, jeg fandt faktisk mit vintertørklæde frem fra skabet i går).

image
Jeg fandt nogle af mine yndlingsbøger fra da jeg var barn, og de kommer selvfølgeligt op på min bogreol, som et minde.

På den positive side betyder det, at jeg i stedet har brugt tiden indendørs med et stort oprydningsprojekt. Faktisk startede det hele med at jeg var hjemme hos mine forældre med mine søskende og skulle sortere vores barndomsting. I nogle år har mine søskende og jeg fået lov til at opmagasinere ting på mine forældres loft. Projektet spredte sig hastigt også til garagen og da dagen var gået, havde vi ryddet op i gamle møbler, som ingen alligevel skulle bruge mere, børnebøger og legesager. De fleste af tingene kom ud, men selvfølgeligt har vi gemt nogle få minder fra vores barndom.

 

Oprydningstrangen smitter

Da jeg kom hjem, var det oplagt at fortsætte projektet i min egen lejlighed. Jeg synes egentligt ikke jeg ejer så mange ting, men når jeg alligevel kigger efter, har jeg langt mere, end hvad jeg nogensinde kommer til at bruge. Derfor har jeg besluttet mig for at bruge min sommerferie på noget nyttigt i stedet for bare sidde og “mule” over, at vejret ikke er til en strandtur. På nuværende tidspunkt har jeg næsten samlet en hel sæk med tøj, som skal sælges på næste tøjmarked. Og det gode er, at jeg bliver en smule mere let indeni, jo mere jeg smider ud.

Min erfaring siger dog, at jeg stadig kommer til at tage ting og dimser med hjem, som jeg køber i byen, og derfor er det i ny og næ tiltrængt med en ordentlig omgang, og en tur til nærmeste genbrug, som helt sikkert kan få gavn af mine mere eller mindre heldige impulskøb.

Hvis du også har lyst til at bruge det tvivlsomme sommervejr på oprydning, har jeg tidligere brugt denne guide, hvor du kan komme igennem dit hus på en overskuelig måde.

God oprydningslyst!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.