Der har været foruroligende stille her på siden de sidste par måneder. Hver gang jeg har forsøgt at sætte mig til tasterne, har mine tanker været andre steder. Sandheden er, at jeg simpelthen har haft for travlt. Travlt med jobbet, der til tider har været mere end et fuldtidsjob, og mange andre forpligtelser, jeg har sat mig selv i over de sidste par år. Egentligt har alle forpligtelserne været gode, og jeg har nydt dem. Men tilsammen har det været for meget. Jeg kunne mærke, hvordan jeg gradvist blev mere og mere frustreret over, hverken at have tid til at se mine venner eller familie for slet ikke at tale om tid til mig selv.
Oprindeligt tænkte jeg ikke, at det var så alvorligt. Jeg er jo singlekvinde sidst i tyverne og har ikke noget, jeg skal nå udover, hvad jeg selv har lyst til. Men undervejs glemte jeg at lytte til, hvad jeg rent faktisk selv havde lyst til. Og til sidst blev det for meget! Jeg befandt mig ikke godt i det liv jeg havde skabt, men hvordan ændrer man lige på det?!? For mit vedkommende blev svaret gradvist tydeligere. I stedet for at fare afsted og passe fuldtidsjob, træning, bestyresesforpligtelser og de mange andre jern jeg har i ilden, har jeg brug for tid. Tid til at være mig selv, tid til at være der for mine venner og til at leve mere roligt.
Nedgearing i etaper
Selvfølgeligt kan man ikke ændre sit liv fra den ene dag til den anden. Men over de sidste par måneder er jeg gradvist gået igang med at ændre mit liv små bidder af gangen. Første skridt var at finde ud af, hvordan jeg kunne få en mere hensigtsmæssig arbejdssituation, og efter lange overvejelser har jeg sagt mit nuværende job op, for i stedet at have et deltidsjob i en organisation, som jeg virkeligt brænder for. Det er ikke sikkert, at jeg kun skal arbejde deltid fremover, men lige nu er det en god måde for mig at få mere ro på. Derudover har jeg valgt at træde ud af bestyrelsen i den forening, hvor jeg tidligere var frivillig. Det var en forpligtelse jeg var rigtig glad for, men fordi jeg havde så meget om ørerne, nød jeg ikke på samme måde som tidligere at være frivillig der og kunne ikke lægge så mange kræfter i det, som jeg gerne ville. Jeg er helt klar over, at en decideret nedgearing tager lang tid, og at det jeg har gjort indtil videre kun er små skridt på vejen til at få mere overskud, men for mig er det godt at starte med noget håndgribeligt. Og så er det fantastisk, at jeg allerede kan mærke forandringer. Hvor jeg tidligere var i overhængende fare for rent faktisk at få en større sygemelding med stress over min tæt pakkede kalender, kan jeg mærke, at jeg nu er på vej i den anden retning. Selvom jeg stadig har tidspunkter, hvor jeg har rygende travlt, prøver jeg at sætte tid af til også at nyde livet og slappe af. Det er naivt at tro, at jeg nogensinde kommer til at være en type, der bare kan sætte sig ned med hænderne i skødet; det har jeg alt for meget passion og drive til. Men jeg kan blive bedre til at lære at huske at skrue ned og kun beskæftige mig med det, der virkeligt beriger mit liv. Hvad min beslutning kommer til at betyde fremadrettet i mit liv er jeg i hvert fald spændt på at finde ud af.
Det simple liv 