I år er fjerde gang, at jeg forsøger mig med mine egne grøntsager i vinduet, men det er første gang jeg har gået så langt i mine eksperimenter med, hvad der kan gro indenfor. Derfor har jeg efterhånden også en mindre samling af frø til forspiring, som jeg har købt i løbet af årene. Problemet er bare, at de fleste frø ikke kan holde sig mere end et par år.
Nogle af de frø jeg troede ville blive til planter sidste år, kom dog aldrig op ad jorden, og jeg kan frygte at det samme bliver resultatet i år. Om det er fordi, jeg har opbevaret dem forkert, at de ikke giver planter, er jeg lidt i tvivl om, for de er blevet opbevaret tørt og varmt, men uden at få sollys. Nå, men der er jo ikke andet at gøre, end at prøve sig frem og derefter smide dem ud, der igen i år ikke giver planter.
Købefrø vs. selvtørrede frø
Måske studser du over, at jeg har valgt at købe frøene, i stedet for at tørre dem selv fra de grøntsager jeg har købt tidligere. Rent faktisk har jeg selv tørret tomatfrøene i den lille glaskrukke, men for mange af frøenes vedkommende er det faktisk lidt svært at finde ud af hvordan man tørrer dem bedst, uden at gøre dem fuldstændigt tørre og døde. Derfor har jeg måttet ty ti at købe de fleste forskellige frø i løbet af årene. Men så længe jeg kan få de fleste poser til 5 kr. er det ikke verdens største udskrivning. Og som sagt: Hellere være semi-selvforsynende, end at kvæle sig selv og sit kreative gen i 100 % idealisme om, at man slet ikke må købe noget.
Det færdige produkt
Ovenpå et par timers hyggeligt nussen med potter, jord og små frø står der nu i min vindueskarm en god håndfuld små potter. Alle er de forsynet med små skilte der minder mig om, hvad jeg har planet. Skiltene er lavet af grillspydspinde af træ, der er klippet over, og label-klistermærker, jeg havde tilovers fra min sidste syltning i efteråret.
Jeg er endt med at plante følgende:
bladsalat, tre slags tomater (inklusive den, som min kære niece kom med for et par uger siden), agurker, basilikum persille og bønner.
Og nu er der så bare tilbage at vande og vente på miraklet. Ja, for inde i mit hoved er det et lille mirakel, hver gang en plantespire stikker hovedet frem af jorden og indikerer at her bliver skabt noget nyt. Tænk at man kan de med bare en lille smule jord og trofast vanding – det forbløffer mig hvert forår!
Det simple liv 