I slutningen af april cyklede jeg stadig rundt i Aarhus med handsker på, fordi kulden ikke rigtig ville slippe sit tag. Det er sjældent jeg bliver for alvor utålmodig, men det skøre vejr, har gjort mig vildt utålmodig efter, hvornår jeg mon kunne gå igang med at forspire ting til mine altankasser.
Resultatet er, at jeg er kommet helt uhørt sent i gang med at forspire planter i min vindueskarm. Men frem med isterningebakkerne, som jeg har opdaget fungerer aldeles fremragende som forspiringsstation, inden planterne flyttes ud i større potter og senere på altanen.
Selvom jeg ved, at der går tid før planterne tager rigtig fat og bryder gennem jorden, nåede jeg alligevel igen i år at tænke “årh nej, mine frø har været for gamle, der kommer sikkert ikke noget ud af dem.” men igen i år blev jeg heldigvis positivt overrasket, for efter kun to tre dage begyndte de første små grønne spirer at stikke op gennem jorden.
Dette år har jeg blandt andetforsøgt mig med basilikum, buskbønner, to forskellige slags tomatplanter og miniaugurker. Samtidig lurer jeg på, om jeg i år skal prøve at finde små krukker som kan hænges op med søm på væggene ude på altanen og indeholde krydderurter. Jeg har i forvejen basilikum og timian til at stå i vindueskarmen i køkkenet, og jeg nyder duften, hver gang jeg kommer ud i køkkenet for at lave mad.
Hvad dette forår ellers kommer til at byde på ved jeg endnu ikke. Formodentligt bliver denne sæson ret rolig, hvad planterne angår. I stedet går jeg og lurer i det små på, om man skulle forsøge at anskaffe sig en kolonihave til næste sommer. Når man bor i en storby, kan jeg som den landpige jeg er, godt komme til at savne noget jord at hakke i for alvor. Men mere om kolonihavedrømmen på et andet tidspunkt.
Det simple liv 