Tomaterne har alle dage været min stolthed. Mange ting er jeg ikke særlig god til, men lige præcis tomaterne er det som om jeg er begyndt at få taget på. For tredje år i træk er der sprøde hjemmedyrkede tomater.
Hver gang jeg har gæster i sommermånederne undrer de sig over, at jeg fylder hele min vindueskarm op med plantekrukker og ikke “udnytter” at solen kan skinne ind på mit værelse og bringe lys og glæde ind i lejligheden. Men når udbyttet ser sådan ud, vil jeg da selv mene, at jeg har udnyttet sollyset til det yderste!
For mig er der ikke noget bedre, end at nusse om planterne indendørs i forårsmånederne, og fornemme duften af tomatplante brede sig, så snart man kommer tæt på vinduet. Det er lige præcis sådan noget, der giver mig livskvalitet og en følelse af ikke at være indespærret, selvom jeg bor i en storby.
Plads til pynt
Nu skal det hele jo ikke være alvorligt og selvforsyner-agtigt, derfor fik min roomie og jeg den idé at plante en solsikke på vores altan. Ingen af os havde nogen anelse om, hvor meget pasning sådan en størrelse har brug for, men resultatet blev uendeligt flot.
Gennem længere tid gik jeg og spekulerede på, hvordan jeg kunne høste kernerne fra den og tørre dem, men undervejs i processen indså jeg, at solsikken måske bare skulle have lov at være solsikke. Selvom jeg på mange måder går op i at genbruge alle de ressourcer det er muligt, så blev denne solsikke en påmindelse for mig på, at det også er vigtigt at nyde de smukke ting i livet.
På mange måder har det været rart at have noget pænt at kigge på, uden at der partout skulle være et formål med den.
Det simple liv 