Der er gået lang tid – alt for lang tid, siden jeg sidst har beskæftiget mig på denne side. Derfor er det vist mest passende kort at fortælle, hvordan det er gået med dette års planteprojekt i asfaltjunglen.
Agurkplanterne
Disse planter så virkeligt lovende ud i forsommeren, og jeg havde næsten allerede mentalt tænderne i den første hjemmedyrkede agurk,men så gik det helt, helt galt.De bittesmå skud til agurker blev mørke, og faldt af planterne, og herefter blev bladene gule og faldt af en efter en.
Om det er fordi, planterne har stået i træk i vindueskarmen ved jeg ikke, men de klarede sig fint nok i starten, så jeg tror ikke det er her fejlen er. Jeg har dog tænkt mig at prøve at plante dem om i noget mere jord, for at se om det er fordi der ikke er nok plads til rødderne.
Bønneplanterne og peberfrugtplanterne
Ja både bønneplanterne og peberfrugterne tegnede også utrolig godt efter en spiringsperiode i min vindueskarm. Efter forspringen, fik de lov til at stå yderligere nogle uger i vindueskarmen, før jeg plantede dem ud i altankasserne. Der stod de og så rigtig flotte ud – i ca. 3 dage, inden det utænkelige skete. Solsorte-masakren.
En dag da jeg ikke var hjemme kom en glubsk solsort forbi og gik amok i de små sarte planter. Da jeg kom hjem fra arbejde var næsten alle mine planter blevet spist, og halvdelen af jorden kradset væk af den stride fugl (til trods for at min roomie havde forsøgt at jage den væk adskillige gange).
Resultatet er at jeg aldrig fandt ud af om peberplanterne ville være blevet en succes. Det bliver helt sikkert noget jeg skal prøve igen næste år, og så må jeg finde en net-løsning så solsorten ikke kan holde festmåltid i min altankasse igen. Hvad angår bønneplanterne, var de en kæmpesucces sidste år, så jeg kan selvfølgeligt ikke andet end at ærge mig over, at fuglen skulle ødelægge det hele, når de små planter så så lovende ud. Men hvad, jeg har da i det mindste lært en vigtig ting af det: solsorte kan godt flyve op til 1. sal!
Krydderurterne
Til trods for solsortens hærgen er der visse planter, den fordømte fugl er gået udenom. Måske er den ikke så glad for store planter, eller også kan den ikke lide krydderurter. I hvert fald er fuglen til min store glæde gået uden om salaten, persillen og purløgen. Det er ikke få gange i løbet af sommeren, at jeg er gået ud på altanen for at hente salat til vores aftensmad.
Salaten synger dog på sidste vers nu, og er allerede begyndt at gå i stok. Jeg har ladet den gøre det, fordi jeg vil se om jeg kan nå at få kerner til næste års salat. Det har jeg ikke prøvet før, og jeg ved ikke om det overhovedet kan lade sig gøre, eller om altanen sidder så højt, at blomsterne ikke bliver bestøvet tilstrækkeligt.
Tomatplanterne
Det er tredje sæson jeg forsøger mig med at dyrke tomatplanter. De to sidste år har det været en glimrende succes, og i år har jeg udviddet forsøget. Jeg har haft en krukke med tre planter i min vindueskarm, som jeg plejer, og derudover har jeg som et forsøg sat en krukke ud på altanen, for at se om planten kan overleve udenfor sommeren over. Endeligt plantede jeg et par stykker ud i en af altankasserne, til hvis en af de andre planter pludseligt gik ud.
Det har vist sig, at tomaterne sagtens kan overleve udenfor, faktisk har både planten i krukken, og planterne i altankassen sat blomster, og små grønne tomater. Spørgsmålet er, om de kan nå at blive modne inden det bliver for koldt udenfor. De indendørs tomatplanter har det også ganske glimrende, og ser ud til at give rigtig mange tomater i år. Så hvad tomaterne angår, kan jeg indtilvidere ikke være andet end tilfreds.
Det simple liv 