Syltning for begynderen

20120806_004333

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg dybest set ikke er særligt ferm i et køkken. Ikke forstået sådan, at jeg brænder alting på; jeg har bare aldrig rigtig taget mig tiden til at lære det fra bunden, før jeg flyttede hjemmefra og var nødt til at lære det hurtigst muligt. Siden er mit madlavningsrepetoire vokset ganske betragteligt, men visse ting har jeg aldrig gjort mig særligt meget i, og en af dem er syltning.

Men i år skulle det være, og jeg var hjemme hos mine forældre der har masser af frugtbuske jeg må plukke fra. Det blev både til masser af ribs, solbær, lidt hindbær og masser af rabarber. Jeg har i lang tid godt kunnet tænke mig at lære at lave marmelade, og da jeg særligt huske min farmors jordbær-rabarber marmelade var det selvfølgeligt den jeg skulle prøve at eftergøre.

Eftersom jeg ikke havde mulighed for at plukke jordbær hjemmefra, måtte jeg ud og købe dem, men rabarberne var dog hjemmeplukkede og hjembragt til min hybel.

Opskriften kunne nærmest ikke være lettere:

500 g jordbær
500 g rabarber
250-300 g sukker
vanillesukker
1 dl vand

Først skal sukkeret hældes over de hakkede frugter og stå og trække i omkring en halv time, så sukkeret trænger ind i bærrene og søder tilstrækkeligt. Herefter tilsættes vandet og det varmes svagt op til kogepunktet og koges i 25-30 minutter. Efter kogning tilsættes vanillesukkeret (det har bedst af ikke at blive kogt for længe), og herefter hældes marmedladen på glas mens den stadig er varm. Bemærk at glassene skal være skoldet eller skyllet i atamon for at konservere bedre. Glassene lukkes så snart der er hældt marmelade i, og stilles på køl.

Tilbage er så bare at overveje, hvad jeg skal bruge ribs og solbærene til!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.