Aldrig så snart som jeg havde udtalt dødsdommen over mit forsøg på at forspire planter i år, før den første spæde plante stak sine blade op fra jorden. Nu er der små fine planter i langt de fleste af mine potter, selvom peberplanterne nok ikke bliver til det jeg havde håbet, men alligevel er jeg glad.
Jeg troede vitterligt at det var slutningen på mit begynderheld udi gartnerverdenen, men nu har jeg fået nyt blod på tanden til at gøre mere ved det. Så nu nusser jeg rigtigt om planterne og vander dem hver morgen inden jeg tager i skole, vender dem, for at give dem optimale solbetingelser, og gør i det hele taget hvad jeg kan for at det skal blive en succes.
Samtidig er jeg begyndt på et ganske andet projekt. Jeg arbejder i øjeblikket med fænomenet simple living på mit studie, og er blevet ret optaget af det. På en sær måde passer det som fod i hose på mange af de tanker jeg har gjort mig de seneste år om at leve mere enkelt, og forsøge at tage mere vare på sig selv, så man ikke pludseligt går ned med stress. I første omgang vil jeg bare suge nyt til mig, og se, hvad der er af spændende muligheder for at gøre tingene mere simpelt, men med tiden håber jeg bestemt, at det er noget jeg selv kan give mig i kast med i større omfang.
Det simple liv 