Jeg ved ikke helt hvad der er gået galt i forhold til forspiringen i år.
For godt en uge siden stod jeg i strålende solskin på min altan og puttede jord i potter og plantede tomater, bønner, peber og meget mere. Men nu langt over en uge efter er der stadig ikke kommet noget op af jorden i mine såbakker. Om det er fordi jeg har dårlige frø, eller om det bare er sort uheld er ikke til at sige. I hvert fald tror jeg, at jeg bliver nødt til at give det lige et par dage mere, inden jeg må prøve forfra igen…
Spørgsmålet er i hvert fald, om jeg har så grønne fingre som jeg går og bilder mig ind. Men hvorom alting er, så er det her jo en læreproces. Nogle ting virker, andre gør ikke, og det må man tage med, til næste gang, hvor man forhåbentligt er blevet en smule klogere. Heldigvis handler det her ikke om at være bedst til det, men om at give sig selv freden og roen, til at kunne slappe af med planter, og hvad jeg ellers finder på. Og det er da sikkert, at jeg har hygget mig med at gå og så tingene, også selvom der ikke kommet noget ud af det i sidste ende. Det gør der forhåbentligt en dag, men så længe jeg er i en læringsfase, hvor jeg skal prøve det hele af kan det ikke undgås, at nogle ting vil fejle, og det må jeg så tage ved lære af.
Det simple liv 