Motivation til spareprojektet

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være ret svært for mig at lade dankortet blive i lommen, og i det hele taget spare penge. Som forbruger bliver vi alle sammen præsenteret med hundredvis at muligheder for at bruge penge i løbet af en enkelt dag, og som så mange andre er jeg ikke altid lige god til at sige fra.

Men nu har jeg besluttet mig for at teste mig selv ret grundigt resten af 2014, og sætte mig selv på en ret streng penge-diæt hen over de næste tre måneder.

I stedet for at fokusere på hele min økonomi, har jeg valg at sætte ind to konkrete steder, så det hele ikke bliver for uoverskueligt. Det første er på mit madbudget, og det andet er min diversepost, som er alt det tingeltangel man får slæbt med sig hjem og som man i virkeligheden slet ikke har brug for. Jeg har udregnet et gennemsnit for, hvor mange penge jeg har brugt på hver post i løbet af en måned, og derudfra fået et udgangspunkt for hvor mange penge jeg normalt bruger. Herefter har jeg besluttet mig for, hvor meget jeg tror jeg kan nøjes med at bruge på hver post.

Resultatet er, at hvis jeg holder min plan, kan jeg i løbet af de næste tre måneder spare flere tusinde kroner. Ikke dårligt, når man tænker på, at det ikke kræver ret meget andet, end at jeg er opmærksom på ikke at hive dankortet frem ved hver lejlighed. Men hvordan har jeg så tænkt mig at holde den aftale jeg har lavet med mig selv?

Jeg har besluttet mig for en strategi der består af tre simple punkter:

1: The envelope system

Jeg vil genoptage kuvertsystemet, som jeg har fortalt om tidligere her på bloggen. Det betyder at jeg i starten af hver måned, vil hæve de penge jeg skal bruge til madbudgettet og mine diverse-indkøb, og derudover ikke bruge mit dankort til andet end diesel til min bil.

20140913_013026 kopi2: Give mig selv dårlig samvittighed, når jeg bruger dankortet

Det kan umiddelbart lyde som en mærkelig strategi, men jeg ønsker at skabe en følelse af at det er “forkert” at bruge mit dankort til andet end at tanke min bil. Derfor har jeg sat en lille seddel fast på kortet, som jeg ser hver gang jeg stopper det i en dankortautomat, så jeg husker, at jeg ikke må bruge det.

På den måde håber jeg at jeg kan vænne mig til ikke at hive dankortet op af lommen og måske i det lange løb helt lade det blive hjemme når jeg skal handle.

20140913_0222193: Visualisere, hvor meget jeg kan betale af på min gæld

En af grundene til at jeg ønsker at spare er for at kunne lave ekstra afdrag på min studiegæld og slippe af med den hurtigere. Derfor har jeg sat “penge-termometre” op på min dør. Hver gang jeg laver et afdrag stiger farven/temperaturen på termometeret, og jeg kan helt fysisk se at min anstrengelser bærer frugt.

Hvis min spareleg på et tidspunkt skulle gå hen og blive irriterende har jeg temometrene til at minde mig om, at der er en større mening med galskaben!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.