At leve i harmoni med sit køleskab

I løbet af særligt 2012, har der været fokus på vores måde at forbruge mad på. Der er blevet lavet undersøgelser, som viser, at danskere i en husstand med to personer gennemsnitligt smider 65 kg mad ud om året, som kunne have været anvendt i madlavningen i stedet. Er der tale om en husstand med kun en enkelt person, kommer det årlige madspild helt op på svimlende 98,8 kg (tal hentet fra “Stop spild af mad”s hjemmeside). Og med madspild menes der vel at mærke, madvarer der uden problemer kunne have været spist af mennesker i stedet for at havne i skraldespanden.

Problemet for os i Danmark er, at vi er vant til at leve i overflod, og derfor ikke er så beregnende når vi handler ind. Det er ligegyldigt for os, om franskbrødet mugner i brødkassen, for vi har pengene til at købe noget nyt og meget mere til. Vores hang til meget forskelligt mad gør, at vi ikke udnytter alt det vi har i vores køleskab. Derfor bliver masser af rester fra vores aftensmad eksempelvist smidt ud i stedet for at blive genbrugt i madlavningen dagen efter.

“Årh, den smule vi smider ud, gør da ikke den store forskel,” tænker du måske, men hvis vi omregner, hvad der bliver smidt ud årligt, svarer det til at en familie med to voksne og to børn årligt smider mad ud for 10.000 kr. Det er 20 % af et gennemsnitligt madbudget for familien der ryger direkte i skraldespanden. Penge som kunne have været brugt nyttigt til så meget andet.

Alt for ofte er mig eget køleskab proppet, men det er blevet mit mål at undgå så meget madspild som overhovedet muligt!

Alt for ofte er mit eget køleskab proppet, men det er blevet mit mål at undgå så meget madspild som overhovedet muligt!

Det er ikke fordi jeg selv er nogen helgen i den sammenhæng, alt for ofte ser mit køleskab proppet ud, og alligevel tager jeg ud og køber masser af nye madvarer ind.

Men der er små ting, vi hver især kan gøre. Her er nogle af de tips, jeg synes er effektive for at skære ned på mit madspild.

  • Gem kartofler mv. fra aftensmaden og genanvend dem i din madlavning dagen efter, eller tag dem med i madpakken.
  • Lav bokse med forarbejdede grøntsager i, så holder de sig længere. Eksempelvis skræller jeg en hel pose gulerødder, når jeg køber den, og putter den i en stor bøtte med vand. På den måde er de lettere at gå til som snack, og hurtigere at bruge i madlavningen.
  • Lad være med at følge datomærkningerne slavisk. Mærkningerne på poserne er et “mindst holdbar til” mærkat, og det er ikke det samme, som at varerne er dårlige, når man kommer over den dato. Brug i stedet dine øjne og din næse til at vurdere om madvaren stadig er god.
  • Planlæg dine indkøb i forhold til hvad du har i køleskaber. Klassikeren er at komme hjem med tre mælk, og opdage at man allerede har to i køleskabet. Rigtig meget madspild kan undgås ved også at tænke de madvarer du har i køleskabet med ind i den madlavning du skal lave resten af ugen. På den måde får du brugt flere råvarer inden de blive dårlige, i stedet for at købe nye og proppe køleskabet endnu mere.

Har du lyst til at læse mere om madspild, så slå et smut forbi Stop spild af mad og læs mere

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s