Studieartikel – Det enkle liv på godt og ondt

Bemærk: Denne artikel er en del af et skoleprojekt og må derfor ikke citeres uden tilladelse fra undertegnede

Simple living, selvforsyning og antiforbrug. Vores livsstil midt i finanskrisen minder på mange måde om 60’ernes hippiebevægelse, men det er usikkert, hvilken betydning tendensen vil få for vores samfund
Af Julia Sakskjær Nielsen

”For mig er det enkle liv en måde at leve og forholde sig til verden på,” fortæller Dorthe Chakravarty. Hun er journalist og historiker og skrev i 2010 bogen ”Selvforsyning på 1. sal.”

Det enkle liv har hun fået med fra en opvækst på landet, hvor alt hvad familien kunne selv blev lavet hjemme. Dorthe Chakravarty startede selv ud med hjemmelavede boller, men efterhånden har det udviklet sig til små potter med krydderurter i vindueskarmen, adskillige store håndarbejdsprojekter og endda egne hudplejeprodukter uden kemikalier.

”Særligt mit håndarbejde er blevet ren terapi for mig; der er et afstressende element i det. Og det samme gælder, at få ting til at gro i en altankasse eller en have,” fortæller hun.

Historien blomstrer af selvforsyning
Dorthe Chakravarty er langt fra den eneste der søger efter et mere enkelt liv. Det viser Bonderøven på DR1 og hans selvforsynende liv med al tydelighed. Med seertal på over 700.000 pr. afsnit og noget så sjældent som et kanalskifte fra DR2 til bedste sendetid på DR1, er programmet indbegrebet af en succes. Frank Erichsen er i bogstaveligste forstand gået ind i danskernes stuer med gummistøvler på.

Men selvforsyning er ikke nyt. Tværtimod var det den gængse måde at skaffe mad på inden industrialiseringen. Først da masseproduktion af mad og tøj vandt frem, fik vi øjnene op for kvaliteten i de hjemmelavede madvarer. Dermed var kimen til økologisk bevidsthed lagt, og Danmark så sine første økologer omkring år 1910.

Den selvforsynende tendens blussede op igen i 1960’erne, hvor den unge generation voksede op i hjem, med to forældre på arbejdsmarkedet. Efter anden verdenskrig kom et økonomisk opsving, og med to indkomster var der pludseligt råd til både bil og tv. Men det betød også mindre tid til børnene. Forældrenes manglende nærvær var med til at puste liv i de unges vrede over materialismen. Som modreaktion til materialismen fulgte de unge hippietendenserne og flyttede i kollektiver, hvor de var selvforsynende og levede et mere simpelt liv i harmoni med sig selv, deres bofæller og naturen.

I starten af det nye årtusinde registrerede firmaet Firstmove, tegn på at selvforsyningen igen blussede op, under navnet ”ny nøjsomhed.”

”Begrebet ”ny nøjsomhed” dækker over, at forbrugerne ikke vil nøjes med at være ansvarlige og genbruge, men decideret kommer til at bruge op, antiforbruge, skære ned, reducere,” fortæller Kirsten Poulsen, den administrerende direktør for Firstmove til Jyllandsposten.

At ønsket om et mere enkelt liv igen er blusset op er ikke overraskende ifølge Dorthe Chakravarty.
”Selvforsyning indeholder grundværdier som alle dage har været i spil og som altid vil eksistere. Lige nu er der bare rigtig mange der vælger at fokusere på det indenfor den brede middelklasse.”

Et enkelt liv uden gummistøvler
Selvforsyning handler om et mere simpel liv, og en måde at finde dette på er via simple living. Gitte Jørgensen er foredragsholder og forfatter til adskillige bøger på området. Ifølge hende handler forenklingsprocessen om at lære, at for meget kaos i omgivelserne, skaber kaos indvendigt.

”Jeg kan godt lide den frie tolkning, at der ikke er nogen bestemt retning, man skal følge. Du skal ikke nødvendigvis lege Bonderøven langt ude på landet. Du kan også leve simpelt inde i byen,” forklarer Gitte Jørgensen, og fortæller om en familien hun interviewede da hun researchede til en af hendes bøger.

Familien havde en stor villa i Hillerød og dejlige børn. Alligevel var kvinden i familien aldrig tilfreds, og blev hele tiden frustreret over småting; græsset der ikke var blevet slået og den manglende tid til børnene på grund af karrieren. Frustrationen kulminerede, da kvinden fik en depression.

”Efter at have læst nogle bøger om simple living valgte familien at flytte til Storkøbenhavn. De fik væsentligt mindre plads og ingen have, men både manden og kvinden sparede to timers transport om dagen. På den måde fik de mere tid til børnene,” fortæller Gitte Jørgensen.

Hun forklarer, at det simple liv også handler om at tage mod til at indrette sit liv udenfor den normale skabelon for, hvordan lykken ser ud.

”Du skal lade være med at fylde på bare for at fylde på, men i stedet at leve hver dag efter, hvad der er vigtigst for dig,” siger Gitte Jørgensen.

For mange valg giver stress
Netop valgmulighederne er en vigtig factor for vores trivsel. Ifølge den amerikanske psykolog Barry Schwartz gør for mange valgmuligheder os stressede. I bogen ”the paradox of choice” fortæller han om et forsøg, hvor studerende prøvesmagte chokolader. En gruppe prøvesmagte seks forskellige varianter, mens en anden gruppe smagte 30 slags. Resultatet af undersøgelsen viste, at de studerende der fik 6 valgmuligheder generelt var mere tilfredse med smagsprøverne, end gruppen der prøvesmagte de 30.

Barry Schwartz forklarer, at flere valgmuligheder giver mindre tid til at undersøge den enkelte til bunds. Vi bliver stressede, fordi vi ikke kan tage en kvalificeret beslutning.

Løsningen er ifølge Barry Schwartz, at være selektive og skære ekstra valg fra, for ikke at bruge unødig energi på endeløse undersøgelse af valgmuligheder.

Barry Schwarts teori understøttes af en hollandsk undersøgelse af forskeren Jeanine Schreurs. Hun har undersøgt, hvilken effekt det har på mennesker pludseligt at skulle leve med færre penge. Selvom testpersonerne fandt det hårdt at skulle omstille sig, giver det dem på sigt en følelse af lettelse og færre bekymringer.

Tilbage i Hillerød oplevede familien, at de havde valgt for meget til. De kunne ikke forene karriere i Storkøbenhavn med klassisk familieidyl i en villa med have. Da de skar nogle af deres valg fra og stedet koncentrerede sig om deres børn og karrierer, blev deres liv mere harmonisk.

Den enkle økonomi kan skabe problemer
Selvom en mere enkel livsstil kan bidrage til mindre stress, er idealet i tendensen dog ikke harmløs. Økonomisk nøjsomhed er en kæphest for anti-forbrugsbevægelsen, der netop ønsker at skære kraftigt i det private forbrug.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at det danske detailsalg i februar i år faldt for fjerde måned i træk. Det er en tilbagegang på 0,5 procent fra sidste år i februar. Ifølge antropolog og forbrugsforsker Jeppe Trolle Linnet hænger dette dog også sammen med den nuværende krise.

”Nu har der været finanskrise i fire år, og der er sket en grundig etablering og indarbejdning af krisestemning. Vi er begyndt at gå mere i genbrugsforretninger og køber mindre biler, der kører længere på literen end tidligere,” fortæller han, og fortsætter:

”Personligt synes jeg det er godt, at folk tænker mere over, hvordan de bruger penge. Vores forbrug tidligere var ekstremt og uetisk, det skal vi ikke nødvendigvis tilbage til.”

USA tager anti-forbrug til nyt niveau
I USA har en gruppe mennesker valgt at tage afstand fra forbruget med en ny livsstil. 10 venner fra en forstad til San Francisco var blevet trætte af forbrugskulturen og ønskede at udfordre hinanden. I 2004 indgik de en aftale om, at de i et år kun måtte købe mad og medicin. Alt andet skulle de låne sig frem til eller købe brugt.

I dag, ni år senere, er udfordringen blevet til gruppen ”The compact.” Mange har taget udfordringen op og gruppen har næsten 10.000 medlemmer, der lever efter vennernes principper om ikke at købe nyt.

En så radikal tendens er ikke set i stort omfang i Danmark, og det er derfor ikke muligt præcist at sige, hvad en sådan tendens ville betyde for dansk økonomi. Jeppe Trolle Linnet giver dog et forsigtigt bud.

”Hvis tendensen breder sig til store dele af Danmark, vil mange blive arbejdsløse, fordi butikker vil blive nødt til at lukke. Men på samme tid vil der opstå nye markeder, fordi alle køber brugt i stedet. Genbrugsbutikkerne vil opleve et boost. Generelt vil økonomien gå ned i niveau, men samtidig får folk brug for færre penge, så længe man kan skaffe brugte ting,” spår han.

Jeppe Trolle Linnet understreger dog, at det ikke er realistisk, at forbrugerne kopierer the Compact og stopper helt med at købe nyt.

”Den slags sker typisk kun, hvis folk ikke har adgang til penge. Simple living og lignende giver netop idealer til dem der ikke har penge,” forklarer han.

Konsekvenser af dem enkle liv
Det enkelte liv vil ikke give problemer for den danske økonomi, vurderer Jeppe Trolle Linnet. Han betvivler ikke, at tendensen er stærk nu, men ifølge ham dør den slags typisk ud efter en tid.

”Anti-forbrugsbølgen er efter min opfattelse mest en modedille, som ikke får større betydning for vores forbrugsvaner. Den store middelklasse hopper med på bølgen, fordi det er god underholdning, men det mister sin appeal med tiden,” forklarer Jeppe Trolle Linnet.

Det er Dorthe Chakravarty dog ikke enig i. Hun mener at grundværdierne om selvforsyning og bæredygtighed altid vil være der, også selvom opbakningen til livsstilen skulle ebbe ud med tiden.

”Jeg tror, at selvforsyningstankerne vil gå fra at være et københavnerfænomen til at appellere til mange mennesker. Vi er blevet mere miljøbevidste og opmærksomme ovenpå krisen. Og hvem vil ikke gerne spare penge, i det omfang de har overskud til det?” siger Dorthe Chrakravarty.

Gitte Jørgensen mener heller ikke, at det enkelte liv vil passere ubemærket.

”Krisen og det forandrede klima er med til at skubbe folk i en mere eftertænksom retning. Og så er der et indre pres, hvorfor flere får depressioner. Det får os til at lede efter noget andet,” forklarer hun.

Det danske samfund blev ikke det samme igen efter hippiebevægelsen. Ungdomsoprøret bragte demokratiet ned i øjenhøjde, og folk opdagede, at hvis de stod de sammen om at protestere, kunne de ændre befolkningens holdning til eksempelvis atomkraft.

Om vi kommer til at opleve den slags omvæltende samfundsopfattelser, er usikkert, da det enkle liv har et mere individuelt præg i dag. Men det er sikkert, at vores forbrug ikke bliver som før.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s