Studieartikel – Det enkle liv kan splitte samfundet

Bemærk: Artiklen er et studieprojekt, og der må ikke citeres fra denne uden tilladelse fra undertegnede

Nyhedsanalyse
Af Julia Sakskjær Nielsen

Siden årtusindskiftet har tankerne om selvforsyning, simple living og anti-forbrug spredt sig i Danmark. Særligt efter finanskrisens udbrud i USA i 2007 og efterfølgende indtog i de fleste andre I-lande har folk søgt andre værdier i deres liv end de økonomiske forbrugsgoder.

En tysk undersøgelse viser, at de blødere værdier er i højsædet. 1.300 personer i alle aldre deltog i en undersøgelse, hvor de skulle skrive, hvad de længtes mest efter i deres liv. På førstepladsen angav hele 29,7 procent, at det vigtigste for dem var et godt og varigt parforhold. På anden- og tredjepladsen ønskede folk sig et godt forhold til sig selv og et godt familieliv med henholdsvis 17,7 og 14,4 procent. Ønsket om en bedre økonomi kom på en tiendeplads. Selvom undersøgelsen er lavet før krisens udbrud, viser nyere studier på Syddansk Universitet, at vi stadig søger efter bløde værdier.

Den økonomiske krise har også ændret vores måde at være sammen med andre mennesker på, bekræfter antropolog og forbrugsforsker Jeppe Tolle Linnet. I stedet for at dyrke store oplevelser og dyre rejser ser vi i dag en tendens til, at folk kigger indad og prioritere mere tid til samvær med andre mennesker. Vi lægger vægt på hygge, og den behøver ikke være hverken eksklusiv eller storslået. Netop dette kan være med til at forklare vores ændrede forbrugsvaner og det deraf følgende fald i detailsalget over de sidste mange måneder. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget i februar 2012 faldt for fjerde måned i træk, hvilket medvirker til at fastholde den økonomiske krise.

Økonomiens point of no return
Umiddelbart virker den bedste løsning for økonomien at være, at forbrugerne går ud og svinger Dankortet, for på den måde at sætte skub i omsætningen. Men samtidig bliver forbrugerne presset på deres samvittighed, da de opfanger blandede signaler. Politikerne opfordrer på den ene side befolkning til at øge forbruget for at kickstarte økonomien. Men samtidig advarer de kraftigt imod at drive rovdrift på ressourcerne og opfordrer os til at være miljøbevidste og energibesparende.

For forskeren, Jeppe Trolle Linnet, er det ikke hensigtsmæssigt at opfordre forbrugerne til at fortsætte deres forbrug fra før krisen. Det er ikke alene uetisk overfor miljøet, at leve i denne brug og smid ud-kultur, men også usundt for forbruget der var skruet urealistisk højt op før krisen.

Den samme tendens sås efter anden verdenskrig, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og der pludseligt blev luft i økonomien til at konkurrere med naboen om, hvem der havde det nyeste tv apparat. Det var dette fokus på materialisme der oprørte de unge til at blive hippier og fik dem til at søge naturen, nærheden og fællesskabet. De unge så, hvordan materialismen gjorde familierne mere distancerede, da to forældre i arbejde skabte et hjem uden tid til børnene.

Dermed ikke sagt, at vi bør skubbe kvinderne tilbage til kødgryderne, og tvinge manden ud på marken for at dyrke afgrøder nok til familiens overlevelser. Der er i stedet behov for en balancegang, hvor vi bidrager til forbruget, men uden at drive rovdrift på de ressourcer vi har.

Det enkelte liv bliver undervurderet
En mere simpel livsform som eksempelvis simple living eller selvforsyning ændrer ikke vores værdier eller måde at forbruge på, fra den ene dag til den anden, lyder forskeres dom. Normalt er livsstilstendenser en modedille der dør ud, så snart den brede middelbefolkning mister interessen for den. Derfor er det ifølge Jeppe Trolle Linnet heller ikke realistisk at tro, at livsstilstendenserne med deres opfordring til anti-forbrug er kraftige nok, til at sænke Danmarks økonomi alene.

Ifølge Jeppe Trolle Linnet er der snarere en fare for, at befolkningen vil blive mere klassedelt efterhånden som krisen aftager. Jo flere arbejdspladser der flyttes til udlandet, jo anderledes spilleregler får arbejdsmarkedet i Danmark. Derfor vil det i høj grad være forskning, kreativitet og vidensøkonomi man vil satse på i fremtiden, forklarer han. Arbejdsmarkedet vil blive mere gunstigt for de højtuddannede, på den lavere uddannede del af befolkningens bekostning.

Men en større klassedeling vil medføre, at borgere der i forvejen er inspireret af det enkelte liv og selvforsyning vil blive fristet til at melde sig ud af samfundet, som man så hippierne gøre det i 1960’erne, som modsvar på materialismen. Faktisk ses en lignende tendens i USA, hvor dele af befolkningen i protest mod forbrugssamfundet og manglende arbejde samler sig i grupper, hvor de nægter at støtte forbruget, men i stedet køber brugt eller låner af hinanden. Denne livsstil kører nu på niende år, og har næsten 10.000 medlemmer, der ikke viser tegn på at miste interessen for projektet.

Man kan frygte, at en sådan modreaktion vil brede sig til Danmark, hvis en del af befolkningen langsomt skubbes ud af arbejdsmarkedet til fordel for højere uddannede. Dermed vil det enkelte liv gå fra at være en glimrende livsstil, der kan være med til at mindske stress til i stedet at blive et problem der er med til at gøre kløften mellem den øverste og nederste del af samfundet bredere.

En modreaktion fra forbrugernes side, som den ”the Compact” har startet i USA, vil få omfattende konsekvenser for Danmarks økonomi, da det vil betyde en opbremsning i forbruget, og dermed en forlængelse af krisen. Man bør derfor ikke parkere det enkle liv som en modedille, men følge den nøje. Hvad der kommer til at ske med forbruget og arbejdspladserne fremover er usikkert, men vi bør ikke undervurdere, hvilken betydning anti-forbrugsstrømningen kan få, hvis den ikke bliver taget som mere, end en hyggelig hobby.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s