Stiktrøje massakren

Nogle gange sker det, at jeg får en idé der virker utrolig godt mens den er oppe i mit hoved, men som når den kommer ud, viser sig at være helt forfærdeligt. Eftersom jeg har lovet mig selv, at jeg vil fortælle om alle mine zero waste eksperimenter, både om alt det der lykkes, men også om det der bestemt ikke lykkes, må jeg holde mig selv op på løftet og fortælle om da jeg uforvarende kom til at lave en massakre på en sagesløs striktrøje.

Sagen er den, at jeg sidste år strikkede en trøje, der blev så fin, at jeg fik lyst til at lave en ekstra. Jeg slapper af, når jeg sidder med mit strikketøj, og kunne i øvrigt godt bruge en trøje mere til den kommende vinter. Det eneste jeg ikke var så vild med, er at garn til strikning koster en mindre formue – især, hvis det skal være økologisk og bæredygtigt. Som den opfindsomme zero waster jeg er, gik jeg derfor på jagt i genbrug efter en striktrøje med pænt garn, som jeg kunne trevle op og bruge til at strikke en nye trøje af. “Hvor svært kan det være?” tænkte jeg. MEGET svært, viser det sig. Faktisk så svært, at da jeg endeligt fandt en trøje, hvor garnet stadig var i pæn stand, måtte opgive ævred, efter at have brugt næsten 1,5 time på at få skilt den ad i kanterne, så jeg kunne trevle den op.

Nu sidder jeg så tilbage med en komplet massakreret striktrøje, en masse fnuller ud over hele lejligheden og lettere røde ører. Men da jeg ikke vil smide det forulykkede projekt ud, har jeg tilføjet resterne af trøjen til den pose med tøj, som jeg er igang med at samle sammen til H&M’s genanvendelsesprogram. Så kommer der trods alt lidt ud af mit fejlslagne projekt. Det eneste, der er tilbage at sige, er: DONT TRY THIS AT HOME!

 

 

 

Reklamer

Hjemmelavede julegaver

Skærmbillede 2015-01-05 kl. 15.18.06
For et stykke tid siden, spurgte en kvinde efter mønsteret til det smykkeskrin, jeg lavede i patchwork sidste år i julegave til mine to niecer. Normalt laver jeg ikke ting ud fra et mønster, men finder bare på undevejs i processen, hvordan det jeg laver skal se ud. Men en gang skal jo være den første, og derfor har jeg brugt et par dage på at genskabe mønsteret.

Det har ikke været helt let, faktisk har jeg været nødt til at klippe alle delene ud i pap igen og prøve at sætte dem sammen, for at være sikker på at alle elementerne var med – men jeg synes faktisk det er blevet et pænt og overskueligt mønster.

Hvis du også har lyst til at forsøge dig med at lave det, kan du skrive til mig på maildetsimpleliv@gmail.com så finder vi en god pris på mønsteret20151027_165505

 

Hjemmelavet julegave – part II

Hold da op, hvor var det lige ved, at jeg ikke nåede at blive færdig med julegaverne i år. Der var alt for meget at se til, og lige pludseligt var det blevet juleferie, og jeg var på ingen måde færdig med at sy gaverne til mine to niecer. Jeg havde bestemt mig for, at de skulle have hver deres smykkeskrin syet i flere forskellige farver stof med små ugler på, men projektet blev lidt mere langsommeligt, end jeg havde forestillet mig. Men heldigvis lykkedes det mig at blive færdig lige netop i rette tid, og resultatet vakte stor glæde hos pigerne.

Herunder kan du se nogle billeder af det færdige smykkeskrin – vil du se billeder fra tidligere i processen kan du klikke her.

Skærmbillede 2015-01-05 kl. 15.18.06

 

 

Hjemmelavet julegave

Der er ikke længe til jul, og som jeg før har skrevet her på siden, så vil jeg gerne være i god tid med gaverne. Jeg har besluttet mig for at mine to skønne niecer skal have en hjemmelavet gave, og jeg er derfor gået i gang med at sy smykkeskrin til dem.

Faktisk har jeg været igang i et stykke tid, men det er et længerevarende projekt at få det færdigt, fordi der er så mange små stykker der skal passe sammen. Nedenfor kan du se billeder af nogle af delene til smykkeskrinet.

Der skal både lim, stof, pensler, skabeloner og meget mere til, men jeg tror det bliver et godt resultat. Foto: Sakskjær

Der skal både lim, stof, pensler, skabeloner og meget mere til, men jeg tror det bliver et godt resultat.

20141026_222637

Stykkerne her sys sammen og bliver til skillerummet inde i smykkeskrinet.

20141029_204701

I stedet for at købe dyrt patchworkpap i en kreabutik, har jeg brugt pap fra popcorn-æsker. Mindre skrald – mere genbrug!

 

Vintertid = strikketid

20140928_213225Det er ikke nogen hemmelighed at dette efterår bliver ret presset tidsmæssigt. Jeg skal følge nogle læsetunge universitetskurser sammen med at jeg passer mit arbejde (dog heldigvis på nedsat tid). Alligevel kan jeg godt se, at det bliver svært at finde tid til det hele, og herunder også at finde tid til det kreative i hverdagen.

Derfor tog jeg lige en aften, hvor jeg fik kigget lidt på strikketøjet. Jeg er igen gået igang med et par sokker til denne vinter, og der er ikke noget jeg finder så afstressende, som at sidde med strikketøjet og se en god film eller med noget musik i baggrunden. Så selvom der nok skal blive rigtig travlt med læsestof og arbejde, så er det godt at jeg har mit strikketøj, til når hovedet skal have en pause fra bøgerne.

Og så er det jo blevet rigtig mørkt udenfor, så nu er der også en undskyldning for at tænde masser af stearinlys i lejligheden.

Inspirationsdage og en syværktøjskasse

Som jobsøgende har jeg det privilegie at jeg kan planlægge min tid stort set som jeg vil. Det betyder at jeg i denne uge er taget på besøg hos min faster for at få lidt inspiration på den kreative front – for er der nogen der har styr på at sætte kreative projekter i gang så er det min faster!

I denne omgang havde jeg taget nogle projekter med hjemmefra, heriblandt et par strikkede sokker, som jeg var gået i stå med fordi jeg ikke kan finde ud af at strikke hælen helt selv endnu. Og så er det jo godt at man kan pitstoppe hos faster og få lidt førstehjælp til de kreative projekter.

Imidlertid gik det, som det så ofte går, når jeg er nede hos min faster: Jeg blev inspireret til et helt nyt projekt af hende. I og for sig kan det jo ikke komme som nogen overraskelse for folk der kender både mig og min faster, så jeg burde nok have set det komme. Under alle omstændigheder faldt jeg over en sød værktøjskasse til sytøj, som min faster havde designet mønster til selv, og den måtte jeg selvfølgeligt kaste mig over at lave.

Værktøjskassen til sytøj er designet af min faster. Foto: JSN

Værktøjskassen til sytøj er designet af min faster. Foto: JSN

Jeg besluttede mig hurtigt for de patchworkstoffer jeg ville bruge til projektet, og så var det ellers bare om at klippe stof ud og lime det på pappet, inden jeg kunne kaste mig over at sy på den.

Som så meget andet er det at sy værktøjskassen med alle de små rum og detaljer et længere projekt, som jeg endnu ikke er færdig med, men jeg er sikker på at resultatet nok skal blive flot, når jeg engang får det gjort helt færdig. Om ikke andet, må man sige at jeg har tiden til at være kreativ som jeg vil den kommende tid, så længe jeg passer min jobsøgning.

Nedenfor kan du se lidt billeder fra den foreløbige proces på værktøjskassen:

20130920_111201

20130920_101931

20130920_110229

20130921_141215

Så langt er jeg kommet indtil videre. Det færdige resultat kommer op på siden, når tiden er kommet. Foto: JSN

Så langt er jeg kommet indtil videre. Det færdige resultat kommer op på siden, når tiden er kommet. Foto: JSN